Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/802

H1STOIUE. 78‘Y De Spor af det ældste hedenskab, som findes aflei1—et i fol- kets myther og religiøse forestillinger, er tidligere omtalt (jf1—. pag. 639l. Den kultus, som viedes 11aturgjenstande, træer, kilder m. v., og som tildels har holdt sig til vore dage, viser sig at være knyttet til ættens og gaardens skytsvætter; af den ældste katholicisme er her mange spor, og en her lokaliseret 0lavskultus er —— bortseet fra de barokke, modernere former, hvorunder den tildels optræder —-— tildels direkte laan fra et gammelt he- denskab. Dyrkelsen af de saakaldte vættetræer, hvis bark, grene og løv ingen maatte rispe eller røre, er før omtalt. Indtil nutiden har denne kultuS, som før omtalt, været knyttet til forskjellige, tildels endnu staaende træer Som aspen paa Fimreife i Sogndal, furutræet paa Ke)ale sammesteds, Bale-ask-en paa Bale i Leikanger og .4lvsteigsl)irken i Hafslo, Omtalt før er den i 1874 ne“dblæste store birk paa Hydnes- haugen paa gaarden Slinde. Om aasadyrkelsen har man baade i Sogn og i Fjordene fuldt op af minder i stedsnavne. “ I Sogn har man saaledes af navnet Hove og Hov tre gaarde (i Vik, Fresvik og Sogndal) og i Fjordene ligeledes tre (i Naust- dal herred, i Selje og i Vik sogn i Indre Holmedal). Navnet Hovland træffes i Sogn i Hyllestad, i Kirkebø, ved Vangsnes, ved Kaupanger, i Borgund, i Lærdal og i Aardal, i Fjordene i Vilnes sogn i Askvold, i Eikefjord kapelsogn i Kinn og i Dale sogn i Ytre Holmedal. Af andre tempelnavne findes i Sogn Horge i Borgund, Ve i Aardal og Gud-mangen i Au1—land ved bunden af Nereimsfjorden; i Fjordene forekommer Hellebust (Helgibölstadr) i Vik Sogn i Indre Holmedal og i Dale sogn i Ytre Holmedal, i Jølster findes et Helgeim og i Ytre Holmedal har man anneksnavnet Guddal. Om de enkelte æsers dyrkelse minder gaardsnavnene ()slan(l (()dinsland) i Kirkebø i Sogn og i Svanø i Kinn; efter Thor er opkaldt Tor-snes i Ba1estrand, efter Balder maaske BalS“nes i Eid i Nordfjord, og muligens —— skjønt tvilsomt —— N(er1Yik i Svanø sogn efter Njørd. Af Freys eller Freyas navn maa udledes Fret- l(m(l (Freysla)ed) i Sogndal og Fr-esvik (Freysvik) i Leikanger samt Frøistad i Breim, Frøislan(l i Holsen-—sogn i Førde og Frø129æter i Utviken sogn. Efter Ull har vistnok Ulleland i Naustdal navn; derimod stiller det sig meget usikkert, om dette er tilfældet med Ullebø i Kirkebø sogn og Ullebostad i Førde. Fra sprogformens side er der intet i veien for, at Soganes i Bø sogn i Hyllestad,v der i ældre tider skreves Ságunes, kan have faaet navn efter gudinden Saaga; i Ytre Sogn fandtes en nu forsvunden gaard Ydalir, der kan minde om Ull, men ogsaa kan betyde Barlind-