Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/807

Denne siden er ikke korrekturlest

792 NORI)Rl-I BERGENHUS AMT. skald, gav sin sorg luft i en mængde kjærlighedskvad og slog sig fra vikingelivet. Slige kvad ansaaes i den tid for fornærme- lige for den kvindes gode navn, til hvilken de digtedes. For at hevne denne fornærmelse efterstræbte Atles sønner 0lves liv og overfaldt ham i hans hjem den samme høst (865), som det andet slag ved Solskjel havde staaet. De havde saa mange fo1k, at 0lve ei kunde tænke paa at sætte sig til modværge, men maatte flygte til Møre, hvor kong Harald endnu opholdt sig. Han fulgte med ham til Trondhjem, hvor han kom i stor yndest hos kongen og blev optagen blandt hans ypperste skalde. Det er før berettet, at faderen, Berdlu-Kaare, kom med et fuldt udrustet langskib til Ragnvald jarl og fulgte med ham til Møre, og at han derpaa drog til Trondhjem, hvor han blev kong Haralds ma11d. a Da Harald sommeren efter Vemunds drab laa med sin hær i Firdafylke (866), sendte han bud til Kveldulv med anmodning om, at han skulde blive hans mand. Kveldulv vægrede sig ved at opfylde kongens anmodning under paaskud af, at han var gammel: han vilde nu sidde hjemme og ophøre med at tjene konger. Sendebudene henvendte sig til hans søn Grim, og tilbød ham paa kongens vegne at blive lendermand. Men Grim sagde, at han ei vilde modtage nogen saadan titel, hvorved hans fader ophørte at være hans overmand, saa længe han levede. Kongen fa.ndt, at Kveldulv og Grim var saa overmodige, at det var van- skeligt at skjønne, hvad de tænkte paa. 0lve Hnuva bad ham ikke at være vred, og tilbød ham, at han selv skulde drage til Kveldulv for at overtale ham. Men Kveldulv var døv ogsaa for hans forestillinger og glimrende løfter. Det anede ham, sagde han, at Grim og han ei vilde have nogen lykke af at komme til kongen, dog havde han intet imod, at Thorolv, naar denne kom hjem fra viking, begav sig til kongen for at blive hans mand, hvortil han vist ogsaa havde megen lyst. Da Olve kom tilbage med dette bud, slog kongen sig indtil videre til ro, aflagde et besøg i Sogn, og drog om høsten tilbage til Trondhjem. Besty- relsen af Firdafylke overdrog han til Roal1l jarl. der ogsaa havde været kong Audbjørns jarl. Da Thorolv og Eyvind Lambe om høsten kom tilbage fra sit vikingetog, ytrede Thorolv straks den største lyst til at træde i kongens tjeneste. Kveldulv fraraadede ham ikke ligefrem at følge sin lyst, men advarede ham kun mod at tro lykken altfor vel. Thorolv begav sig straks afsted tilligemed Eyvind Lambe paa sin tyvesædede vel udrustede snekke, som de havde havt i viking De gik til kongen, ledsaget af Berdlu-Kaare og Olve Hnuva, der foresti1lede Thorolv for kongen, som tog imod ham paa det ven- 1igste og gjorde ham til sin hirdmand, men Berdlu-Kaare og