Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/81

li8 N()RI)lll“Z I3I—IllGl-ZNHI’S A3l’l’. paa denne ikke mindre møysommelige end interessante vandring og endte den udmattet af sult og stra-badser ned i Vaage» (Ar- ehiv for Mathm. og Naturv., b. 17, nr. 4, pag. 68). Sogneprest (’: F. Bøy(1sen til Lærdals præstegjeld omtaler i sin beskrivelse af Lærdals præstegjeld i 1819: «Farda1en, som fra FarnæS gaaer halvtredie Mil, stedse opad», «lige op imod Fjel(let, som skiller Aardal fra Lyster, paa Grændserne af den vestre Hoerungtinde» (i Soløi-Austabotgruppen). I C—Den Norske Tilskuer:Þ for 14de Oktober 1819 beskriver han tinderne: «Hoerungerne er et Fjeld i Lyster Præste- gjæld, som gaar i Øst og Vest og strækker sig i Vest lige til Utledalen. Det udmærker sig ikke alene ved sine mange under- lige, fremragende Toppe, men ogsa-a derved, at det nok er det høieste bekjendte Fjeld i Bergens Stift og langt højere end Sule- tinden. O1nkring Foden af disse Tinder ligge evige Sneebræer, medens Toppene eller Tin(lerne selv fremrage sorte og gyselige opimod de højere Skyers Region. Fra disse Bræer udspringe flere Elve, hvoraf de fleste strømme til Aardal. Hoerungerne bestaae af 7 saadanne høje Toppe; men det er kun mellem to af dem man kan komme over til Lyster. Man gaaer da over Bræerne, hvilket ofte er meget farligt, formedelst de deri værende Sprækker.» Sommeren 1819 reiste Chr. B()(—(:k som botaniker i den syd- lige del af Jotunfjeldene. Om denne reise heder det («De høieste Fjelde i Norge» Hermoder, III halva-argang, 1822, pag. 235): «Først i sommeren 1819 vakte disse fjelde en reisende lands- mands opmærksomhed, da han paa en exkursion fra Va1dersdalen ind over Sletfjeldene mod nord kom hen under flere rækker af dem, der med spidse, efter udseendet at dømme ubestigelige tin- der, fra en fod, som allerede var belagt med evig sne, endnu taarnede sig til skrækkelige høider. I sommeren 182O drog han i selskab med en anden 1an(lsmand atter derhen, og saaledes blev da disse egne første gang ordentlig bereiste paa mineralogie og botanik» (l. c., pag. 285). Sommeren 1820 foretog saaledes Boeck og Keilhau denne reise til Jotunheimen, som med grund er kaldt en opdagelsesreise, skjønt jo disse egne før var besøgt af andre. Den 12te juli 1820 besteg Keilhau og Boeck med Ole Urden fra Slidre Mugnafjeld (Ka1vaahøgda). ]4de juli besteges Koldedalsfinden, som ligger i Nordre Bergenhus amt vestenfor Uttladalen, og som senere efter (). .—1. Vinjes forslag almindelig er benævnt Falk()timl. «Det lykkedes os,» siger Keilhau, «at bestige den høie tind, som hæver sin sorte væg næsten lo(lret op af sneen om dens fod — — — Toppen er øverst af faa skridts Omfang og har et yderst forrevet