Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/813

798 NORDRl-Z BI—IRGl-JNHUS AMT. Det er Sogn, Ag(ler og Hordaland, der har sendt de fleste nybyggere til Island. . Man danner sig den bedste forestilling om nationaliteten paa Island straks efter bebyggelsen ved at betragte det som en for- nemmelig fra Sogn, Hordaland, Rogaland og Agder stiftet koloni, med besta-uddele fra andre fylker, af hvilke de fra Firdafylke, Namdal og Haalogaland var de betydeligste. Det er fornem- melig GulathzÎagslagen, eller Norges vestlige og sydvestlige fylker, der kan siges at have afgivet grundlaget for Islands befolkning; thi de elementer fra andre fylker og andre lande, som de optog i sig, var i forhold til det gulathingske hovedelement saa ube- tydelige, at de efter en generation aldeles maatte gaa op idette. Dette bestyrkes ogsaa paa det nøieste af Islands nuværende sprog, da dets mundart endnu stemmer mere med den sog11ske og hardangerske end med nogen anden af de norske mundarter, og øiensynligen kan skjønnes engang at have været den samme Som hin. Nybyggere fra Firdafylke har især holdt til paa Sydlandet paa Island. Sygnerne havde sit hovedtilhold paa Vestlandet ved B1—eidafjorden, paa Nordlandet ved Skaga— og Eyjafjorden og paa Sydøstlandet. Fra slaget i I—IafrsZ)“ord, til Haakon den gode satte Gulathingslov(Yn. Det er ovenfor omtalt, at Roald jarl styrede Firdafylke og Atle jarl Sogn. Efterat Roald jarl var afgaaet ved døden, fik jarlen Haakon Grjotgards.søn hans forlening, og nogen tid efter lagde han under sit allerede før saa omfattende jarledømme ogsaa Sogn, hvormed Atle jarl helt siden Halvdan Svartes tid havde været forlenet. Denne var af en eller anden grund falden i unaade hos kong Ha-rald, som overdrog Haakon jarl forleningen over Sogn. Det ser ud til, at Haakon en tid virkelig har indehavt denne forlening; men Atle vilde dog ikke godvillig bøie sig. 1SnoWrre beretter denne begivenhed saaledes: «Da kongen var faret øster, sendte Haakon jarl bud til Atle jarl den smale, at han skulde give op Sogn og være jarl paa Gaular, som han før havde været; Haakon sagde, at kong Harald havde givet ham Sygnafylke. Atle jarl svarede, at han vilde holde fast ved Sygnafylke og ligesaa Gaular, indtil han traf kong Harald. Jarlene trættede om dette, indtil begge samlede hære; de mødtes i Stave- nesvaag i Fjalir og havde der en stor strid.» Stavenesvaag er Staangfjord straks søndenfor Stavenes, det ytterste nes paa— sydsiden af F ørdefjorden i Søndfjord. Haakon jarl faldt der (aar 900). Atle jarl blev dødelig saaret, og de reiste med ham til Atlø, hvor han døde 5 dage efter kampeu.