Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/819

804 NORl)liE BP:nGENHCs AMT. broder Thore, og dernæst fra Aur1and, hvor hun opholdt sig hos Brynjulv: hun fór af landet med vikinger og var-utlæg af Norge til1igemed Bjørn, som hun ægtede uden frænders samtykke, og hun kunde ikke ansees som andet end en frille. Deres datter Aasgerd maatte med rette kaldes et tyendebarn. Da Arinbjørn hørte, at Anund kaldte hans faster Thora en ufri kvinde, blev han vred, talte og vilde føre bevis for Thores og Bjørns forlig. Da greb dronningen ind og fik sin broder Ali- og hans mænd til at storme ind paa 1agretten, skjære vebaandene over, bryde Stængerne ned og jage dommerne bort, da hun fryg- tede for, at kjendelsen skulde gaa til fordel for Aasge1—d og Egil Alle var vaabenløse paa grund af thinghelgen. Arinbjørn og Egil drog bort, Egil med 3O mand paa en let skude. Egil reiste først, derefter Arinbjørn, og saa fulgte kongen efter for at tage Egil afdage Da kongens skibe havde klaret alle sundene nordenfor Gulen og kom ud paa Sognesjøen, nærmede Arinbjørns skibe sig allerede Saudungssund ved Atløen, og kongen indhentede ham i indre Saudungssund, lagde til Arinbjørns skib og spurgte, om Egil var ombord. Arinbjørn sagde, at han skiltes fra ham, idet han med en skude med 3O mand roede ind i retningen mod Stein- sund. Didhen styrede nu kongen. Egil var virkelig draget til Steinsund, fordi han der havde efterladt sit eget skib med fuld ladning. Han og hans mænd gik ombord paa skibet, idet skuden laa ved roret, me1le1n skibet og landet Men førend det endnu var ret lyst om morgenen, blev de mænd, som han havde sat til at holde udkig, var, at nogle kom roende imod dem. Egil, som mærkede uraad, befalede sine mænd i hast at væbne sig og løbe ned i skuden, i hvilken han ogsaa medtog to kister med sølvpenge, som han havde faaet af Adalstein til sin far, og hvilke han havde ført med sig. Han styrede nu frem me1len1 landet og den af de fiendtlige snekker, der roede dette nærmest; det var kong Eriks eget skib. Det hele skede saa hurtigt, og det var endnu saa lidet lyst, at skibene seilede hinanden forbi; men under forbiseilingen kastede Egil et spy(l over til kongens skib og traf dermed styrmanden, Ketil Haul(I. kongens frænde og hirdmand, som deraf straks fik sit banesaar. Kongen befalede straks nogle af sine mænd at ro efter Egil, medens andre roede til hans skib, gik ombord, dræbte 10 af hans folk, som var blevne tilbage, plyndrede derpaa skibet og brændte det op. De, som forfulgte Egil, havde nær indhentet ham, men han frelste sig ved at styre med sin lette skude gjennem et meget grundt sund, hvor de mere dybtgaaende snekker ikke kunde følge ham. Han kom saaledes i god behold, skjønt med tabet af sit