Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/821

806 NOllI)RE B1—:n(;ENHUS Amt (korte) og fordrede sin arvedel. Atle svarede, at det havde været langt rimeligere, om Egil havde budt ham bøder for begge hans brødre, og vilde intet høre om arven. Egil sagde, at han nu atter vilde byde lov og ret, og derfor Stevnede han at høre dom paa Gulathing. Atle lovede at komme. Begge parter ind- fandt sig ogsaa paa thinget, og Egil fremsatte sit krav og bød At-le holmgang. Atle, der var en øvet holmgjænger, modtog til- budet, og det afgjordes, at de omtvistede eiendomme skulde til- høre Seierherren. Efter en temmelig langvarig kamp, først med spyd, siden med sverd, løb Egil Atle ind paa livet, greb ham med begge hænder, kastede ham ned paa ryggen, sig selv over ham og bed struben sønder paa ham; det blev AtleS død. En tyr. det saakaldte blotnaut, var, som sædvanligt ved holmgang, frem- ledet1, for at seierherren kunde fælde den som et offer til guderne: saasnart Atle var død, reiste Egil sig, løb hen til blotnautet og vred halsen om paa det, saa at det laa med fødderne iveiret. Egil tilegnede Sig derpaa alle de jorder, han havde fordreti sin hustru Aasgerds navn, vendte tilbage til Sogn og ordnede deres forvaltning; derfra drog han til Thorstein, opholdt Sig hos ham en stund og vendte om sommeren tilbage til Island. Senere kom Egil atter tilbage til Fjordene i Norge, da hans ven Arinbjørn havde forSonet sig med Haakon Adalsteinsfostre. Han drog til Vermeland (952) for at indkræve skat, men hans bedrifter der vedkommer os ikke her. Egil sagde derefter Norge farvel for stedse; han døde paa sotteseng i aaret 99O i en alder af ca. 84 aar. Han var en stor skald og en stor kjæmpe, men en gjerrig og brutal maud. Gulathi-ng. Haakon Adelsteinsfostre satte Gulathingsloven med Torleiv Spakes raad, og han satte Frostathingsloven med Sigurd jarls og andre vise trønders raad; men HeidSævesloven havde Halvdan Svarte sat, siger Snorr(1. Den ældre Gulathingslov gjaldt for alle fylker fra Rygjarbit til grændsen mellem Søndmøre øg Raumsda-l. I den form, loven nu kjendes, skriver den sig fra slutningen af det “l2te aarhun- drede. Af denne lov sees, at alle hine fylker ogsaa havde fælles hovedthing, Gulen, i den nordligste del af Nordhordland. Af Egils saga, der beskriver begivenheder, forefaldne i slutningen af det 9de og begyndelsen af det 1Ode aarhundrede, sees derimod, at paa den tid kun 3 fylker, nemlig Hordafylke, Sogn og Firdafylke, var fælles om Gulathinget, saaledes som ovenfor berettet i fortællingen om Egil Skallagrimssøns og Berg- Anunds proces. Da Gulathingslagen senere gjaldt for alle fylkerne i Midt- landet, nemlig Egda-, Rygja-, Horda-, Sygna— og Firdafylke, alt-