HlS’l’OllIE. 811 brudt med den danske konge Harald Gormssøn og gjort sig uaf- hængig af ham, foretog Harald et herjetog til Norge i aaret 965. Harald G()rmsson kom med sin hær til de øer, som hed sOZllll(flÏl’, det vil sige Sulenøerne ved indløbet til Sognefjorden. Fem gaarde alene stod ubrændte tilbage i Lærdal i Sogn, heder det, men alt folket flygtede til fjelds og til skogs med alt det, de kunde faa med. Af denne grumme færd høstede Harald imidlertid ingen nytte. Da“ han var kommen til Stad, fik han l1ore, at Haakon jarl nærmede sig med en betydelig hær og allerede kun var et kort stykke nordenfor hin halvø. Uagtet Haralds flaade skal have bestaaet af ikke færre end 120O skibe, vovede han dog ikke at oppebie Haako11, men vendte om igjen, uden at det kom til nogen kan1p. Da Harald laa ved Sulenøerne, skal han, som det i enkelte sagaer fortælles, have havt den hen- sigt at bekrige Island for at hevne en nidvise, islændingerne havde digtet om ham; men hans høvdinger og raadgivere skal have forestillet ham det vanskelige og utilraadelige deri og om- sider faaet ham til at afstaa fra dette eventyrlige forsæt. I Haakon jarls tid stod der paa Ding(w(—s et slag mellem jarlen og Ragnfrød, Erik B1okøkses søn, 966. Dingenes er de gamles Z)ing(m(»s, der hvor Sogn og Hordaland mødes, Som det heder i sa-gaen; det ligger nu ikke paa grændsen mellem Sogn og Hor(lala11d, idet Gulen i 1773 blev lagt til Sogn. I kvadet l’()llekla er skildret det store slag mellem Haakon jarl og Gun- hildsSennen, kong Ragnfrød. Haakon havde samlet folk fra Haa- logalan(l til Romsdalen Der fortælles, at han havde en hær af fire folk-lande; ham fulgte syv jarler, og de havde alle tilsammen utalligt folk lige fra Byrda — Børø i Roan (Bjørnør) herred — til Stad, og han samlede sig en hær over hele Trøndelagen, lige- saa fra Raumsdal. Da Haakon kom søndenfor Stad, hørte han, at Ragnfrød var draget ind i Sogn; hid vendte han sig derfor med sin flaade, og traf Ragnfrød ved Dingenes paa grændsen mellem Sogn og Horda- lan(l. Her lod han hasle en vold, og bød Ragnfrød at gaa i land og stride. Ragnfrød kunde efter de tiders begreber ei vel und- slaa sig for at modtage tilbudet, og efter en langvarig og haard kamp maatte han vige for Haakons Overmagt efter at have mistet 360 mand, et efter omstændighederne temmelig betydeligt tab. Det heder endog i V(—llekla, at jarlen efter slaget kunde gaa til sjøen paa menneskehoveder. Det er Einar Skaalaglam, som til Haakon jarls pris har digtet kvadet Vellekla, hvor dette slag skildres. Ragnfrød flygtede til Skotland. I slaget ved Hjørungavaag deltog høvdingen Ragnvald af En-ik fra Stad.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/826
Denne siden er ikke korrekturlest