Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/827

Denne siden er ikke korrekturlest

812 NORDRE BERGENHUS AMT. Han var en søn af Lodin paa Ervik paa Stad, som dræbte Erling Skjalgsøns fader, The-ralv Sh;jalg, som skal have været en sønnesøn af Horda-Kaare. Thoralv blev indebrændt af Ragnvald, fordi han, og vistnok med rette, ansaaes for at have dræbt Lodin paa forrædersk vis. Under Olav Tryg1.ɔ(s.S—an holdtes to vigtige thing i denne lands- del, et paa Gulathing (996) og samme aar et paa Dragseid paa Stad. Mægtige mænd paa Hordaland blev enige om at komme mandsterke paa Gulathing og der holde møde med kong Olav, om hvem det hed, at han havde en stor hær og brød de gam1e love. Kong Olav stævnede med Sine mænd til Gula1thing, da bøn- derne havde sendt ham bud, at de vilde der svare paa hans sag Da de var kommet til thing, vilde kongen først have samtale med landshøvdingerne. Men da de kom paa stævne allesammen, bragte kongen frem sit erende og bød dem at tage imod daaben efter hans bud. Da sagde Olmo(l den gamle, at hvis kongen vilde give ham og hans frænder nyttige gaver, saa vilde de alle blive ham fuldkommen lydige. De forlangt1e, at kongen skulde gifte sin søster Astr-id med deres frænde Erling Sþjalgssøn. Kong Olav fandt, at det var rimeligt, og at det var et godt gifte; men Ast-rid selv skulde svare i den sag. Men Astrid mente, at hun havde liden nytte af at være en konges datter og en kon- ges søSter, naar hun skulde giftes med en mand uden fyrstenav11; hun vilde heller vente nogle aar paa et andet gifte Olav lod da plukke alle fjærene af en høg, Astrid havde. Og sendte den saa til hende. Da forstod hun, at kongen var vred og gik til ham og sagde, at hun vilde, at kongen skulde sørge for hendes gifte saa, som han vilde. Kongen lod da kalde Olmo(l og Erling og alle deres frænder til samtale, og det endte saa, at Astrid blev fæstet til Erling. Siden lod kongen sætte thinget og bød bønderne kristendon1. Ol1nod og Erling fremmede da denne kongens sag, og med dem gik alle deres frænder-. Ingen havde mod til at tale imod, og alle blev døbte og kristnede. Erling Skjalgssøn holdt om sommeren sit bryllup, og der var ogsaa kong Olav (996). Ved afskeden gav kong Olav sin svoger Erling landet nor- denfra Sognesjø øst til Lidandesnes (Lindesnes) paa slige vilkaar, Som Harald Haarfagre havde givet sine sønner. SogneSjø dannede grændsen mellem Sogn og Hordala11d, saa at det land, som Erling fik, var Hordaland, RogaIand og det vestligste af Agder (til Lindesnes). Efterat kong Olav saaledes paa Gulathing havde kristuet