Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/834

H1STomP:. 81 9 dalen), Almenning og Klevene, langs Langevatn forbi Opset- Stolene med stigning opad over Gra-c““ehalsen, hvorfra der fører en brat, men dog passabe1 vei ned til den øverste gaard i Flaams- (lalen. Det er i denne egn. jernbanen nu lægges gjennem Grave- halsen. Veien er her givet, saa at det neppe er her, at birke- beinerne har taget feil af veien, og veien nedover til Flaam er heller ikke vanskelig at finde. Da de manglede skibe, har de, efter at have passeret gjen- nem Flaam, fulgt den østlige kyStrand, hvor der er farbart til Aurlandsvangen. Herfra kunde de enten gaa videre langs kysten til Skjerdal og derfra gaa over fjeldet til Lærdals ytre sidedal. Erdalen, eller ogsaa fra lidt ovenfor Aurlandsvangen stige op forbi Bjørgum og Turli, hvorfra veien gaar over fjeldene — mel- lem Blaaskavlen og I—Iodnsnipen —— ned i Lærdal ved Tønjun1 hovedkirke; ad begge veie naar man i en passe1ig dagsreise frem til Lærdal. Rimeligst er det, at birkebeinerne har valgt den sidste vei, der vistnok fra gammel tid har været den sædvanlig- ste fjeldvei fra Aurland til Lærdal, og her var det, at det værste uveir overfaldt dem, og hvor de udstod de største farer. Da det endelig den 31te Oktober efter kong Sverres tale klarnede saa- vidt, at de «saa, hvor de var komne:—), viste det sig, at de stod ved nogle bratte hamre, og at de var komne «tvers af den vei, de skulde». Oppe paa fjeldet har birkebeinerne sandsynligvis passeret mellem Blaaskavlen og Hodnsnipen, men istedetfor at tage mod øst til Tønjumsdalen har de maaske fortsat veien lige mod nord og derved kommet frem til de bratte hamre, Kalleklet eller Graanaase, hvorfra der er en brat nedstigning til Erdalen; øverst oppe her ligger sætrene Hammersæter og Kvigneda1 og lidt læn- gere nede gaarden Kvigne. Her kan de have faaet besked om veiene, en del af hæren er gaaet over fjeldet mod øst og kommet ned i Tønjum, en anden del er forblevet i to døgn med kongen i Erdal, og istedetfor at gaa over fjeldet efter de andre har kongen foretrukket at gaa langs kysten fra Erdal til Lærdal. Efter sagaen har birkebeinerne vanket om uden mad paa- fjeldet i «8 døgr». I)et er ikke sikkert, at dette er ofte dage eller ofte døgn-; men «8 døgn kan betyde halvdøgn, dag eller nat, altsaa tilsammen 4 døgn. Birkebeinerne Synes at have tilbragt først en nat øverst paa Voss, derpaa to nætter paa fjeldet og den fjerde paa va-11dringen ned mod dalen. Birkebeinerne smagte efter dette ikke mad fra 28de Oktober til 1ste november, idet tilbagetoget og fjeldvandringen varede saa længe. Det sædvanlige sagn, at Sverre har anlagt Srerrestim ved Rundalskleven og vandret fra Voss til Hallingdal, hvilket sagn