Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/837

822 somme BP:n(;EXHUS Amt at der var nogen overhængen(le fare, tillod han dem at drage sydefter paa tre skibe under iS‘vina-I’eter.S— befaling. i Med de øvrige 20 skibe styrede nu Sverre ind i Sognefjorden og kastede først anker ved Ra1tle i Gulen. Derfra sendte han bud ind til Sogndal, at hvis bønderne ønskede forlig med l1am, skulde de møde ved Hr-a-msø, Kvamsø, paa nordsiden af Sogne- fjorden i Vik herred. Til Kvamsø reiste han til den bestemte tid (lør(lag den 9de juni). Sogningerne vovede ikke at udeblive, og kongen lagde dem i en bod af 15 mark guld (12O mark sølv). som de maatte forpligte sig til at overbringe ham der paa stedet efter tre nætters frist. Men da de kom hjem, enedes de om ingenting at udrede, men at begive sig tilfjelds med alt sit gods, saa at Sverre, om han kom, skulde finde bygderne ganske øde. Kongen ventede ved Kvamsø til aftalt tid, men der kom ingen bønder (tirsdag den 12te juni). Han lettede da anker og seilede forbi Syr.s-Mand til det sted, hvor fjorden deler sig, og her sendte han l’lv ((f Lam;)ees og Thæ-Ole Rympel med 6 skibe ind til KGtI])(IIlgP)’ for, som Sverre udtrykte sig. at gjøre ild paa i badstuerne der og tage sig betalt for arbeidet, som de bedst kunde. Kaupanger plyndredes grundig, og saa stak de ild paa byen, men de traf ingen folk. Sverre drog selv med 14 skibe ind i Norefjorden til Sogndal. Torsdag den l4de om morgenen foreskrev han nu sine mænd, hvad de skulde gjøre. Paa hvert skib skulde de dele sig i hobe paa tre og tre; af hver hob skulde de to gaa iland, medens den tredje skulde blive tilbage og passe skibene; de, som gik iland, skulde drage opigjennem dalen og plyndre, hvor de vilde, men ikke dræbe nogen uden dem, der forsøgte paa at overfalde dem. (—:Hvis da bønderne,» sagde han, ((forstikker sig og ikke vil indgaa noget forlig, skal vi fare saaledes l1erfra, at de nok ikke skal savne bageil(l eller smedeku1, hvor deres gaarde nu staar. I skal ikke lade saa meget som et kot tilbage, men alene Skaane kirkerne, saavidt det lader sig gjøre. Farer nu frem paa hærmændS vis, nu, da I har lov, ja befaling dertil; der er mange nok iblandt eder, der farer frem som voldsmænd, om jeg end forbyder det under livs og lemmers ’tab.» Derpaa begav han sig paa veien; men 11ele hoben styrtede efter, og der var kun faa tilbage paa skibene. Sverre selv maatte da forføie sig ned til skibene og lod dem for sikkerheds skyld lægge ud for anker. Hele torsdagen og den følgende nat vandrede birkebeinerne opad dalen og fandt kun tomme huse. Folk og fæ var flygtet op paa fjeld og heier. Fredag morgen (15de juni) ved solopgang tiltraadte de tilbaget-oget i enkelte flokke, der planmæssig gik fra gaard til gaard og satte ild paa ethvert hus, fra det øverste af dalen og nedover, efter- som de kom. Vinden var kun svag, og den sterke røg lagde sig i en sammenhængende sky over hele dalen. Den sidste