Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/842

HIST()RII—2. 827 med bagstavnen mod kysten, ordre til at ro udenom og angribe fiendens mindre skibe. (‘P. .4. 2l[cmch.j Da kongen vilde ro tilbage til «Mariesuden», slog en pil ned i stavnen lige over hans hoved og i samme øieblik en anden ikanten lige ved hans knæ, men han blev siddende uden at forandre en mine. Et farligt skud, herre,x1 sagde Peter Roessøn, der ledsagede ham. (“ËDet kommer nærmere, om Gud vil,» var Sverres svar. Pile— og stenregnen paa (—“Mariesuden» var saa sterk, at Sverre ikke kunde komme ombor(l, men maatte ro iland. Paa samme tid lagde JI2m(m G‘(lNffSS’(3ll i den fiendtlige flaade til land med sit skib. hentede en mængde svære stene og lod dem dynge i massevis paa —-:Mariesuden“1Þ, helt fra forrummet og til øserummet, saa at besætningen fik en slem medfart. De, som var i bagstavnen, raabte da til styrbordingerne, at de skulde ro frem; disse gjorde saa, og derved kom skibet saa langt frem, at -Skjegginn— nu laa ved det agterste øserum; derved fik ogsaa forrumsmændene og alle bagbordingerne nok at bestille, da der ikke laa færre end l3 skibe paa denne side af «Mariesuden». Heklungerne brugte pile. keSjG1’ og en hel del brynestene eller liardstene fra Skien; de kastede l1aandsakse og paalstave og an- rettede stor skade. Birkebeinerne fik ikke andet at bestille end at dække sig; flere af dem sank døde om af anstrengelse alene, uden at have faaet noget saar. Medens kampen rasede saa heftig omkring «Mariesuden», havde imidlertid Erik kongssøn med de øvrige l3 skibe efter Sverres befaling roet udenom den og givet sig ikast med de mindre skibe, af hvilke straks 13, eller alle de, der ikke var beskjæftigede med «MarieSuden», vendte sig imod ham. Her havde birkebeinerne fordelen paa sin side, da deres skibe var større og ta-lrigere besatte. Heklungerne forsvarede sig tappert, og de understøttedes derhos af en mængde sogninger, der laa i baade og skjød paa birkebeinerne. Erik lagde sig side om side med det ytterste af de fiendtlige skibe, og efter en yderst haard- nakket kamp maatte endelig besætningen give tabt. Nogle faldt, andre forlod sine halvrum, og birkebeinerne entrede. Den første, som kom op, var Eriks mærkesmand, Benedikt Hoved, og ham fulgte endel andre. Da heklungerne saa det, styrtede de imod dem, dræbte Benedikt med nogle flere og drev de øvrige tilbage Men Erik eggede sine mænd til at gjøre et nyt forsøg, de stor- mede atter over i det fiendtlige skib, erobrede mærket tilbage og trængte nu saa haardt ind paa heklungerne, at disse omsider maatte vige og sprang over paa det skib, der laa dem nærmest. Dette vakte forvirring og skræk; birkebeinerne trængte fremdeles paa og fandt nu kun liden modstand. Saaledes gik det fra skib til skib, idet de drev heklungerne foran sig med raab og hug