Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/843

828 N()RDRE BERGENHUS AMT. og fældte en mængde. Alle de flygtende styrtede ind paa de fire store skibe, der ikke kunde rumme dem. Fra «Skjegginnx:, Magnus’s eget Skib, der laa nærmest land, løb en hel del overbord; de tre øvrige, nemlig 0rms, Asbjørns og gjæsternes, sank under den overvættes mængde. Da Sverre, som hidtil havde maattet holde sig paa land, saa den heldige vending, slaget havde taget, skyndte han sig med Peter ned til baaden for at ro ombor(l. I det samme kom en sku(le roende til land nær ved; man kunde i hast ikke Se, om det var venner eller fiender. Men Sverre raabte til dem: «V end om, thi nu flygter de!» De gjorde saa, roede tilbage og tog straks veien udefter fjor(len. ï1 Kjendte I disse folk, herre?» spurgte Peter, «eller hvorfor talte I saaledes til dem ?» «Var det da ikke», svarede Sverre, W:det eneste jeg kunde sige, hvem det saa var?» Han styrede nu lige til sit skib, gik op i løftingen og istemte straks Kyrie el(?—isen af glæde over sin seier; de øvrige stemte i med ham. Imidlertid sprang kong Magnus og hele mandskabet paa hans skib overbord; de fleste, hvoriblandt Magnus selv, druknede, og de, som kom til land, blev dræbte af endel birkebeiner, der allerede stod færdige paa fjæren til at modtage dem; kun meget faa undgik her døden. Nogle skuder undkom ved at ro ud fjorden. Birkebeinerne roede omkring paa Smaa-baade og dræbte mange fiender, der søgte at redde sig ved svømning; nogle fik ogsaa grid, blandt dem alle de, der Var heldige nok til at træffe paa kongen selv; ligeledes skaanede skibsStyrerne frænder og ve11ner. Slaget havde taget sin begyndelse om eftermiddagen Ved soleglads tid (omt1—ent kl. 9) begyndte striden for alvor-, ved midnat var alt forbi og Skibene fortøiede og tjeldede. Den seier, Sverre havde vundet, overtraf vistnok hans og hans mænds dristigste forventninger. De havde kjæmpet mod en næsten dobbelt over- magt af tapre, krigskyndige og forbitrede fiender. Fiendens magt knustes, kong Magnus faldt eller omkom med sine fornemste høvdinger og en mængde folk, og de fleste af hans skibe sank eller erobre(les. De faldnes antal angives til 2000 eller et større antal end birkebeinernes hele hær. Af de faldne eller omkomne høvdinger nævnes foruden Magnus Har-al(l, kong Inges søn, J[(rg“1(—v .lIange, Orm kongsb)—oder og hans søn Ivar Steig, .—lslým-aa .Im1.s-mai fra TI(jo1w, Rag)zvald, søn af Jon Halkelssøn, Paal S]ll(l(IZ—(It((j(l, ]‘o(l“in af M(1m“ik (fra— Brunlanes), Olav Gjavvaldssøn, Eindride Tore-c1, søn af Jon KutiZa, Ivar El(la, den anseede bonde fra Syrstrand, der nylig saa ivrig havde sluttet Sig til Magnus, Vil(jam af Torgc) paa Haa-logaland, Andres Erd-sson, Halstein BOZOZ’t?6“.S’O]I Sn(1ak. en frænde af kong Magnus, Ketil Lavr(mfss(m, Sigurd Hif, K(“fil I‘’luga. Vel er flere af disse navne mindre bekjendte, men de øvrige, som kjendes, er blomsten af Norges aristokrati, især fra Gula-