Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/844

I—1IS’l’ORIE. 829 thingslagen og Viken, som her fulgte kong Magnus i døden. Birkebeinerne maa i dette slag have kjæmpet med en aldeles uimodstaaelig heftighe(l og tapperhed. Vel havde de den fordel, at deres skibe var større og høiere end de fleste af fiendens, men dette alene kunde dog ikke opveie den store folkemon. Erik kongssøn var den, som nærmest ledede angrebet paa de mindre skibe og omsider gjorde udslaget; men mest skyldtes dog vel seieren Sverres egne vise foranstaltninger og den iver, hvor- med han i slagets begyndelse opmuntrede sine mænd og fore- skrev enhver, hvad han havde at gjøre. Uagtet han siden under den største del af“slaget ufrivillig maatte staa paa land som en ledig ti1skuer, havde han dog allerede ordnet det hele saa vel, at det øvrige gik af sig selv. Hans held var saa uformodet og paafaldende, at hans fiender siden endog udspredte, at han skulde have havt en heks med sig paa toget, og at hun ved sine djæ- velske kunster skulde have faaet havet til at opsluge kong Magnus med hans flaade. Efter at have holdt en tale lod Sverre alle skibene ro længere ind langs stranden, indtil man kom saa langt, at lugten af ligene, naar de gik i forraadnelse, neppe vilde naa derhen. Sogndølerne, der for havde trodset ham, saavelsom kaupangermændene ind- fandt sig nu ydmyge hos ham og maatte uden at kny udrede hine femten mark guld, for hvis udbeta1ing de til saa stor skade for sig selv havde søgt at unddrage sig. Dem saavelsom de andre bønder i nærheden satte Sverre til at skaffe ligene i jorden; enhver fik frit lov til at stelle om sine frænders og ve1mers lig, som han ønskede. Saavel kongens krigere som bøn- derne ledte efter ligene, af hvilke mange blev opfiskede. En dag fandt man Orm kongsbroders lig; det blev siden begravet i stenvæggen i Halvardskirken Ogsaa mange andre stormænds lig blev efterhaanden dragne op. Magnus’s lig blev ikke fundet førend anden søndag (24de juni) efter, at slaget havde staaet. Sverre havde just om aftenen paa en liden skude begivet sig hen til slagstedet, hvor flere baade fremdeles var beskjæftigede med ligoptagningen. I en af baadene sad tre mænd, Ljot Ha- raldssøn, Arne Gudmundssøn og Jon Koll. Til dem sagde kongen: «Sidder I fast her med fisket, eller hvordan gaar det med fangsten?» I samme øieblik drog de op et lig. «Det var en dyrebar dræt,» sagde Sverre, «I har da været saare heldige!» «Ja,» svarede de, «er dette kongens lig, da har der bidt en god fangst paa vor krog.» «Dette er visselig kong Magnus’s lig,» sagde Sverre. De skjøv nu et Skjold under liget og løftede det over i skuden til kongen, som straks lod ro iland og liget bringe op. Liget blev svøbt, lagt i kiste og efter Sverres befaling ført til Bergen.