Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/845

83O NORDRE B1::RG1;:NHUS AMT. Nikolas, den bekjendte biskop i Oslo 1190—1225, hørte hjemme paa Sfo(Yreimr (Staareim) i Eid i Nordfjord. Hans moder var Harald Gilles enke, Ingerid. “ Dronning Ingerid blev gift med Arne paa StO(lfB“l.T]l, kaldet kongSmaag. Ingerid var først gift med prinds Hm-rik Skafelær, der faldt i slaget ved Fodevik; med ham havde hun mindst tre høi-n; saa blev hun gift med Harald Gille, der blev snigmyrdet i Bergen l136; med ham havde hun sønnen Inge, senere kaldt Krogryg, der faldt 1161 paa isen ved Oslo. Senere blev 1ngerid gift med ()ftar Bi1rt“ing, der svigagtig blev dræbt i Nidaros 1146. Efter hans død fik hun, letfærdig som hun var fra ungdommen af, en søn Orm med en vis Ivar Sneis; denne Orm blev senere kaldt Orm kongsbroder og faldt mod Sverre i slaget ved Fimreite. Endelig blev hun gift med Arne paa Stodreim i Nordfjord. Arne og Ingerid havde disse born: Inge, Nikolas, Filip;;us i Herdla og Margrete, som var gift med Bjørn Bukk og siden med Si mon Haa-re-søn . Filippus af Herdla (kjen(lt gaard i Nordhordland) faldt i l180 mod Sverre. Fra Oplandene sendte i 1197 biskop Nikolas og Sigurd Jarls- søn en trop afsted helt op over fjeldet til Nordfjord for at over- falde Sverres derværende sysselmænd. Toget gik heldig, baglerne kom ned til Olden og fik dræbt tvende af sysselmændene, Thor(I ])a1re og Einar Lygra, med deres folk; to andre sysselmænd, The-re Kraak og Thorgils, frelste sig ved flugten og begav sig til Sverre. Derpaa vendte baglertroppen igjen tilbage til Oplandene. I 1198 efterlod Sverre en besætning i borgen i Bergen og tiltraadte et tog tillandS til Trondhjem. Han drog sandsynligvis over Borgarskaret til Voss og derpaa“, for anden gang i sin even- ty1—lige livsbane, over Raudafjall, hvor han vistnok ogsaa nu havde mange vanskeligheder at kjæmpe med, men dog ei som forrige gang tog feil af veien paa fjeldet. Han kom uden videre uheld ned til Aurlandsfjorden, hvor han lod sit mandskab, af hvilket en del endnu var saaret, hvile sig i nogle dage. Der- fra fortsatte han toget, som det heder, «hele veien» — altsaa vel tillands gjennem Valdres, Gudbrandsdalen, Opdal og Orke- dalen — til Trondhjem. Raudafjal1 benævnes vistnok hele fjeldstrækningen mellem Voss og Lærdal, og dette navn falder sammen med, hvad der andetsteds kaldes «fjeldveien om Sogn» (hit efra um Sogn). Det er ikke Raueggen, som er endel af fjeldryggen mellem Flaam-og Vossestranden. — Raudafjall er ogsaa forklaret at være det gamle navn paa Filefjeld, som da skulde have faaet sit navn efter myrmalm-