Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/849

8:34 NORDRE BEnGENHus AMT. Dette er sidste gang, Jon Staal nævnes. — Jon Staal synes at tilhøre en æt, som skyldte borgerkrigene sin opkomst. Det er muligt, at Jon har været af en gammel æt, men da han var en af birkebeinernes krigshøvdinger under Sverre, og hverken han eller hans forfædre tidligere nævnes, er det sandsynligst, at han ikke tilhører nogen gammel æt. Sverre havde faa trofastere tilhængere end ham. Hans søn, Brynj-alv Jons-søn, var ligesom han selv lendermand og var sandsynligvis allerede bleven det før Jons død. Han førte, naar han ikke var hos kongen, et stort og gjæstfrit hus paa sin fædrenegaard Hváll og omtales som en af kongens ypperste mænd. “ Da kong Haakon Haakonssøn i 1222 reiste til Nidaros, til- bragte han paaske(lagene i Leirgulen og seilede 4de dag Paaske (tredje april) forbi Stad. Da hertug Skulei 1239 tog kongenavn paa Ørething i Nida-ros, lod Haakon Haakonssøn opskjære hærør og opbyde fuld almenning af skibrederne saavel søndenfor som nordenfor Bergen, samt indkaldte de nærmeste 1endermænd, Gaard Jenssøn paa Aur i Kvindherred, Gunnar kong.2frænde, Nikolas PaaL9søn, Bry1ýul1; .]onss(m, Isak i Bø, de to sidste fra Sogn. Sogn var i Haakon Haakonssøns tid vistnok delt, idet det heder, at Knut jarl havde Naumdølafylke, halve Trondhjem og halve Sogn, hvoraf maa sluttes, at Sogn da var delt. Brynjulv Jonssøn og Isak i Bø havde den anden halvdel af Sogn. Blandt de anseede mænd, som efter kong Haakon Haakons- søns indbydelse var tilstede for at overvære høitideligheden ved hans kroning i Bergen ]247, nævnes Brynjulv JonsSøn, der var blandt dem, som bar ind den første ret. Han var ogsaa med i 1252 ved modet paa Gulebergseid nær Göteborg mellem kong Haakon og Byrge jarl. Ved Magnus Lagabøters kroning i 126l bar Brynjulv JonsSøn to rigsvonder (seeptre). Da nogle skotske geSandter, hvoriblandt ridder Missell i 126l søgte at snige sig bort fra Bergen uden foregaaende tilladelse af kongen, tvert imod al Vedtægt baade i ældre og nyere tider, og da de allerede havde sat seil til, sendte kongen i hast Brynjulv Jenssøn efter dem. De maatte til straf, fordi de havde villet tilsidesætte gesandters almindelige sædvane, tilbringe hele vin- teren i Norge. Paa denne maade blev Missell et ufrivilligt vidne til kroningshøitideligheden. Brynjulv ledsagede ogsaa Haakon paa hans sidste tog til Skot1and, idet det heder-, at i det saakaldte tredjerum var lender- manden Brynjulv JonsSon og fehirden Andres Plytt, foruden flere