Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/857

842 NORDRl‘2 BERGENI—IUS AMT. I 1301 sendte Haakon Magnussen den myndige hr. .—1lv af Kroken (i Indre Sogn) til Island med budskab, at islændingerne straks skulde aflægge ham troskabsed, hvilket skede paa althinget det følgende aar. Den store jordgodsbesidder Erling Vidkunnssøn kaldes « til Støv- rum»: i Nordfjord. I 1291 eller 1292 blev Vi(lkmm Ex-lingssøn den yngre gift med Gy-rid Andel-sdatter, hvis familie havde store be- siddelser i Fjordene, Sogn og Ryfylke, Stovreim eller, som det ogsaa findes skrevet, Stodreim i Nordfjord, var deres hovedgods. Hovedhensigten med giftermaalet var at bilægge langvarig familietvist. Gyrids fædrene frænder var efter ikke mange aars forløb allesammen døde, og hendes og Vidkunns søn Erling op- traadte som odelsmand til Stovreim. Denne søn Erling Vidkunns- sø11, født sandsynligvis l292 eller 1293, blev siden Norges mæg- tigste og rigeste mand, da han ikke alene arvede hele Bjarkø- og Giskegodset efter sin fader og farbroder, men ogsaa efter sin moder det stovreimske ættegods og endvidere ved sit giftermaal med en datter af Th0re Haakonssøn ogsaa lik betydelige besid- delser paa Østlandet Moderen, fru Gyrid Andersdatter af Stovreim, bestyrede i flere aar sin brodersøn G—regor“ius .—1nderssøns gods, og sandsyn- ligvis bestyrede hun sin søns, da faderen Vidkunn var død i 1302. I den første halvdel a-f det 14de aarhundrede nævnes Svein ɔSigm-dssøn (død 1332) fra Hváll i Sogn som «fehirde i kongsgaar- den:—). Han kaldes Svein Klerk, et bevis paa-, at han havde studeret Denne Svein vægrede sig ved at betale tiende af sine gaarde i Bergen og blev sat i ban, men forligte sig senere med geist- ligheden. “ Herdis Thorsdatter ægtede Svein Sigurdssøn, fehirden i Bergen, og bragte ham endel af sin fader Thorvald Thoressøns besid- delser i arv. Som bidrag til belysningen af de geistlige stormænds liv i Sogn og Fjordene i de dage hidsættes her af en optegnelse fra 1322 om, hvor stort kosthold præsterne i Fjordene og Sogn skulde svare til biskopen, naar han visiterede, og hvorlænge biskopen var berettiget til at opholde sig paa hvert sted. Under visitatsen i den vestlige del af Nordfjord skulde bispen ligge 4 nætter paa Eyge (Eid), og præsterne tilsammen skulde yde ham til hver nat 4 tønder tysk øl, 6 tønder mundgot (tyndt øl) med tilsvarende kost og specerier samt for den hele tid l tønde vin. Naar han visiterede det østlige Nordfjord, skulde han ligge 3 nætter paa Vereid i Gloppen og fik, lader det til, der ligesaa meget. I det nordlige Søndfjord skulde han ligge 2 nætter i Bru og fik ialt