Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/861

846 NORDRI‘2 BERGENI—IUS AMT. tidig i 1386 sysselmand i Nordfjord, hvor han eiede Gemla.st(1(l i Gloppen. Hans besiddelser maa have været overordentlig stor-e. Til erkeStolen i Nidaros skjænkede han hele Gemlastad, ikke mindre end 20 maanedmaters bool. Foruden ættegodset Losna havde han andre eiendomme i Sogn og formodentlig paa Horda- land. Derhos maa han have havt besiddelser i Ryfylke Erlend forstod at værne om sig, naar det gjaldt, og benyttede de anled- ninger, der tilbød sig, til at udvide sine besiddelser. Men ellers havde han et godt lov. Han var, heder det i de islandske annaler, blandt alle Norges bønder en af de mærkeligste for flere omstændigheders skyld, især den, at han aldrig vilde blive ridder, uagtet kongerne selv tilbød ham det, ligesom han ogsaa troede islændingerne bedre end andre norske mænd og havde dem som oftest i tjeneste Denne hans forkjærlighed for islæn- dinger bidrog vel meget til, at den islandske annalist priser ham saa høit; saa meget er vist, at det forholder sig ganske rigtig med den angivelse, at han aldrig vilde blive ridder, thi han døde som ret og slet hirdmand uden herre1itel, efterat hans søn Eindri(le forlængst havde opnaaet ridderværdigheden. Erlends datter Sigri(l ægtede Haakon, Sigurd Hafthorssøns søn, og bragte ham sandsynligvis Slinde i medgift, hvor parret endog synes at have boet, indtil hr. Sigurd var død, og de kunde tiltræde Giske. Saaledes blev ogsaa denne anseede og mægtige Losna-æt dragen ind i Giske-ættens interesser. Den sorte død kom om sommeren 1349 — sandsynligvis i august — til Bergen med en sterkt bemandet engelsk kogg, der var lastet med varer fra London. Neppe var losningen af skibet paabegyndt, før sygdommen brød ud ibla-ndt besætningen, der døde til sidste mand. Koggen sank paa Vaagen med de døde og næsten hele ladningen; men af denne var dog allerede noget bragt op i byen, blandt hvis befolkning pesten snart greb om sig med rivende fart. Fra Bergen, hvor der paa en dag til en enkelt kirke blev bragt 8O 1ig, deraf 14 præster og ti diakoner, forplantede far- sotten sig over Voss til Sogn og gik derefter videre mod nord. Om dens herjinger haves dog ikke meget fyldige oplysninger- I aaret 1357 udtaler den engelskfødte bergensbiskop Gisbriki i en erklæring til pave Innocens VI, at baade byen og det hele bispedømme i høi grad var blottet for geistlige. Som følge af denne præstemangel tillod paven biskop Gisbrikt at indvie 10 uægtefø(lte personer og 1O, der var under 25 aar, til geistlige ordensgrader. Om de herjinger, som de to følgende farsotter — den lille ma-ndedød (1359) og barnedøden (1371) — anrettede i egnen, foreligger ingen nærmere op1ysninger.