Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/872

H1sTOR1E. 857 med undtagelse af faa mænd tilfange. Kanonjollens mandskab reddede sig derimod ved at sætte den paa land. Der klages af officererne over, at kystværnet ikke opfyldte sin skyldighed, idet dets anførere i stedet for at samle det til modstand gav ordre til, at «enhver mand skulde blive rolig i sit hus, da man af erfaring havde lært, at fienden næsten aldrig 1—øvede privat eiendom». Det tør dog efter de retslige under- søgelser, som anstilledes, ikke ansees for tvilsomt, at den væsent- ligste skyld for ulykken laa hos officererne, ikke mindst hos I)ah-lerup selv. En maaneds tid senere blev Stationen ved Silden igjen retab- leret med en del af roflotillen, der skulde konvoyere omkring Stad. Man skyndte sig med det, da man nærede frygt for, at engelskmanden havde til hensigt at sætte sig fast paa Stad- landet. Men dette laa ikke i englændernes plan, hvorimod de endnu i samme maaned plyndrede paa Utvær ved Sognefjor- dens udløb. Natten mellem 1ste og 2den december 1811 blev hele gaarden Nese i Arnefjords Sogn, Vik præstegjeld, ødelagt af fjeldskred. Gaarden havde 7 opsiddere, hvis huse, kreaturer, avling m. m. strøg med, og 49 mennesker omkom. Kun 1O per- soner blev, slemt forslaaede, reddede. . Ved rigs.fo)—samlingen paa Eidsvold 1814 mødte fra Nordre Bergenhus som repræsentanter sorenskriver IV—gens, sognepræst N. Nielsen og gaardbruger Hjermann. Blandt de største ulykker, som er overgaaet vore kyster i dette aarhundrede, mindes ogsaa i dette amt den bedrøvelige stormdag den 1lte marts 1822, den saakaldte «Galnemandag». I den samtidige literatur findes der dog ingen oplysninger om de tab af menneskeliv, som her fandt sted, men baade fra egnene nordenfor og søndenfor. Den af Markus Thrane m. fl. reiste arbeiderbevægelse gjorde i Nordre Bergenhus amt ikke synderlig fremgang I begyndelsen af 1851 kom over Hallingdal en af Thranes emissærer, Gudbrand Larssøn Sundløkken, til Indre Sogn. Han stiftede her arbeider- foreninger paa Dalsøren, i Fortun anneks, i Gaupne anneks, i Fet anneks, i Hafslo, i Sognda1 og paa Sogndalsfjæren. Desuden sees der at have bestaaet foreninger i Tønjum og i Borgund anneks. Om hans agitation i Hafslo præstegjeld blev der under den store arbeidersag ved et optaget thingsvidne oplyst fø1gende, der gjælder et foredrag, han holdt paa gaarden Hillestad: «Det hele foredrag gik ud paa at vække arbeiderstandens misnøie med de bestaaende forholde, men hvorvel han paa det voldsomste angreb samtlige af lykken mere begunstigede klasser af samfundet, undgik han dog at berøre arbeidemes forhold til