?ö NORI)RE BERGl-2NHUS AMT. som her kaldes Horungerne med omgivelser; Uttladalm og I:Uelle- dalen indtil Tyin er grændsen mod syd, Forfundalen og Gran(Zfast- dalen i nordvest; mod nordøst fortsætter alper i Jotunfjeldene paa den anden side af grændsen i Kristians amt. Man kan komme op til Horunggruppen fra Aardal eller Lyster. Desuden over Dølefjeld fra Lom og over Mjølkedalen fra Bygdin og Tyin. For at faa en oversigt over de vigtigste tinder i denne del af Jotunfjeldene turde det være hensigtsmæsSigt at regne dem op efter de rygge mellem (lalførene, paa hvilke tinderne hæver sig. Fra AardalSvatn gaar (ÍZtZ(l(Z(lZ(9)l i nordøstlig retning, idet den danner fortsættelsen af Aar(lal(*n, der har givet Aardalens herred navn. Dalen er i den øvre del trang og har mange fosser, og den er særlig bekjendt for det trange Vett-isgjel, som andetsteds er omtalt. Ovenfor gjelet gaar dalen mellem .F)’ík(?)l og blidt-
- l[aradaLs“tim] over Aardals grændser, men den er inden dette sidste
herred en ufarbar kløft. Den fortsætter i Lyster herred forbi l“’ormel“i og Skoga(lalsbøens turiSthytte til sæteren Lusahauga(ln, hvor den deler sig i V(—tlP—Uttla(lalen, der gaar mod nord til Loms grændse, og Store Uttla(lalen, som gaar nordøStlig og atter deler sig i Grav- (lal(?n, der fortsætter nordøst over til Høgvaglen paa Loms grændse, og Raudalen, der bøier mod sydøst op imellem Rau(laLstind(—)—He og .l(jølk(?(lalst-ind imod Loms grændse. i Uttladalen har paa sin vei opover mod nordøst mange side- dale, skilt ved fje1drygge og gjennemstrømmede af vilde elve. De dale, som munder ud i Uttlada1en paa den sydøstlige side, er .ff(lAltcS’(Z(ll(’)2, Tyas da(f?)re eller 2lIodal(w, Hjelledalen, Morkakoldedale)1, Fle.S—kmaasdale)?, (?1—adalen, Skogadalen eller Mjølk(»dalen. Mellem alle disse dale ligger der høie rygge, som mod Uttladalen ender i naaSer som Øv“(j()rn1aaase, Stø(snaas(1, ]‘’le.9k(‘)e(ms(Þ, (?l’(lIl(l(l-S’(’, Skoga- daLS“naase. En naa-S (ei naas eller rettere nos, i bestemt form naasi, i Valdres udtalt n(1sc:—) betyder et fjeld af bredere og run(lere form og bruges særlig i betydningen af et fre1nspring, en bred ryg eller skulder, der tjener som un(lerlag for en eller flere tinder. 0rdet, som er meget hyppig forekommende i Indre Sogn, tildels ogsaa i de øverste dele af Valdres og Hallingdal og enkelte andre steder-, svarer i sin betydning til det gudbrandsdalske hø eller aksel. Rundt omkring Horungtinderne ligger hele tolv naaser, og omkring Fanaraaken fire. Af alle de sognske na-aser er de mær- keligste (le 5 lange og høie naaser, som med bratte vægge hæver sig med én gang 7—-8O0 meter ret op i Uttladalen og, adskilte ved mellemliggende dale, fortsætter med langsom og regelmæssig stigning øStover mod tinderne. De tinder, som her øst for Uttladalen kan henregnes til de
