NATURLlG BESKAFFENHEI). 79 er omtrent 3 km. langt, ligger øvre Mjølkedalsvatn, over 2 km. langt og indtil 6O0 meter bredt; det ligger adskillig høiere end førstnævnte vand, hvis høide over havet vistnok kan anslaaes til mindst 15OO meter. Øvre Mjølkedalsvatns afløb mod sydøst til store Mjølkedals- vatn stænges af den store snebræ, 2lfiølkedalsbræen, hvis bratte brudside ude i Vandets sydøstre ende har en mægtighed af 6O—70 meter. Samtlige bredde1 viste, da kart optoges, de tydeligste mærker paa en nylig henimod 40 meter høiere vandstand. Uafhængig af snesmeltning og nedbør etc. har elven nu og da uden varsel pludselig svulmet op til en enorm mægtighed, førende store sten- blokke, grus etc. med et tordenlignende brag nedover sine bratte fossetoppe lige ned til imod Bygdin, og øvre Mjølkedalsvatn fyldes med et eller flere aars mel1emrum, indtil vandstanden er steget saa høit, at vandmassens vægt formaar at overvinde bræens mo(lstandskraft. Men øvre Mjølkedalsvatn har ikke til alle tider en saa lav vandstand som ovenfor anført efter det udseende, vandet havde, da oberst Her-tZberg optog kart i disse egne. Til andre tider er vandstanden saa høi, at øvre Mjølkedalsvatn har afløb til den modsatte side. Isblokker fra bræen svømmer ofte paa vandet. 0versvømmelser fra øvre Mjølkedalsvatn har fundet sted antagelig i 1855 eller 1856, i 1878 eller 1879 ogi 1894. — Da elven gaar gjennem øde egne med udløb i Bygdin, an- retter disse flomme ikke nævneværdig skade. Den smaatindede ryg af Mjølkedalspiggene har man kaldt Saga Den er ogsaa kaldt Nordvestre ilfiølke(lalstind. Saga svarer til sit navn; det er en skarp eg; undertiden har den kun 1 fods bredde og paa begge sider styrtninger uden fod- fæste. Ti1høire og tilvenstre ligger ved fjeldets fod bræer, der løber ud som arme fra Uranaasbræen mod Skogadalen. Vanske- ligheden ved en vandring efter ryggen paa Saga er en lodret reisning paa eggen. Den kan omgaaes ude i fjeldsiden tilhøire, hvor en yderst smal afsats med gode haandtag ovenfor hjælper en forbi. Mellem Skogadalen eller Mjølkedalen, Uttladalen og Raudalen ligger en ryg, hvor østligt paa amtsgrændsen Snogholstind naar 2l78 meter og længer vestlig llfiølkedaL9tindex-øie 1991 meter. Snogholstind kaldes ogsaa Grashorungen og er et steilt grændsefjeld mod Vang og Lom med brædækket top, bratte urer og med udsigt helt til Folgefonnen. Mellem Raudalen og Gravdalen ligger Raudalstinderne og Hag- vaglen, bestegne 8de august 189O af Hall. Raudalstinderne naar 2l42 meter; de ligger paa Loms grændse med steil styrtning mod Rau(lalen i række paa en kam. Den midterste Raudalstind
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/92
Denne siden er ikke korrekturlest