Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/96

NATI’RLIG BESKAFl-’ENHED. 83 Paa østre side af dalen — skraaningen fra Dyrhaugstin- deme — gaar man over en langstrakt storstenet ur. Saa følger dele af bræen, som her falder meget brat af. Lange omveie maa undertiden gjøres for at undgaa sprækker. Naar nysneen ligger i de revner og paa de afsatSer, hvor man maa holde sig fast med hænderne for at komme op, er bestig- ningen farlig. Nordenfor Riingstind paa den anden side af Riingsbræen ligger den langstrakte jevnt skraanende, men øverst oppe takkede og tindede ryg, som kaldes Dy-rhaugst“in(lem(—, 2120 meter høi. Seet fra 0scarshaug paa Dølereset har ryggen form af en regel- mæssig bred kegle, mod vest dækket af ur, mod øst af sne, enkelte somre med to grønne ringe af is. 0venover taarner tin(lerne sig op i spidse og fantastiske former. Paa nordsiden ligger sneen i sammenhængende fonn lige op til keglens top, hvor tinderne begynder. Ad en bred, for en stor del snedækket og temmelig jevn skraaning kan man fra Dyrhaugen ovenfor Skagastølene uden besvær naa op til den nordligste top paa Dyrhaugstindernes ryg; man kan ogsaa uden fare naa op til den 4de tind i rækken, der er lidt høiere. Man vandrer her langs en skarp kam, der alle- rede paa den første top ikke er bredere end 4—5 skridt, men som bliver smalere og smalere, og som tilsidst netop er bred nok til at skaffe sikkert fodfæste. Paa denne kam ligger nu den ene spidse tind bag den anden, adskilte ved smaa sadel- formede indsænkninger. Til høire er der en af vilde urer dækket steil styrtning paa over 2000 fods høide ned til Riingsbræen; til venstre er der en styrtning, som ovenfra synes at være næsten aldeles 1odret. Denne styrtning har en høide af henved 2000 fod, og i bunden af denne afgrund ser man Skagastølsbræen og ved foden af den et endnu i september med isflag bedækket vand, Skagastølstjern, der ligger i en høide af 1375 meter. Hinsides denne bræ staar Skagastølstinderne i al sin pragt og majestæt. Deres sorte, næsten lodrette vægge har fra bræen af en høide af 116O meter. Dyrhaugstinderne, særlig de nord1ige, bestiges let fra Turtegrø. Fjeldkammen, der som nævnt i begyndelsen er 4—5 skridt bred, fører til 5 hovedtinder. Ingen af tinderne volder besvær, men vil man hele tiden følge selve fjeldkammen, træffer man paa enkelte steder, hvor den snevres ind til O.2 meters bredde — et enkelt sted vil man derfor muligvis føle tilbøielighed til at avancere et stykke overskrævs. Skagastølen, der har givet de berømmelige Skagastølstinder navn, ligger nordligt paa fortsættelsen af ryggen fra Dyrhaugs- tinderne, l-2 km. syd for Turtegrø.