Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/98

NA’l’URLlG BES1(AFF1—:NHE1). 85 Tre skarpe og høie tinderygge strækker sig her, adskilte ved mellemliggende bræer, som vinkelben paa l fjerdings længde ud fra et fælles toppunkt. Mod nord gaar Skagastølstindernes ryg, som vir- kelig er en ryg; det er kun, naar man ser den mere paalangs, som fra Gjeisingstølene, at den viser sig som tinder; den nord- ligste og laveste af disse er af Naumann maalt til omkring 2196 m. Mod øst gaar Stygge(talstimternes ryg; ovenpaa den hæver sig tre tinder, som er maalte til 2372, 2378 og 235O m., disse kan sees fra Skineggen. Rummet mellem disse to ben, Skagastøls- tindernes og Styggedalstindernes, der næsten danner en ret vinkel, er udfyldt af Styggedalsbr(e og Gj6‘I’tv(lSb]’(P, som i en er indbyrdes adskilte ved en mellemliggende lavere ryg; ovenover begge bræ- eme klynger bratte fonner sig høit op over tindevæggene. Mod sydøst gaar endelig MaradaL9tindernes ryg, som yderst ude hæver sig i den 2002 m. høie Mai-adalstind og derpaa fortsætter i en lavere ryg i nordøst for Midt-Maradalen helt ned til Uttladalen. Mellem Stygge(lals— og Maradalstinderne skyder den trange og lukkede, af nøgne og lodrette fjeldvægge begrændsede JI(lV’(ld(ll8b)’(B sig i henved løs mils længde ned i Maradalen. Udenfor det fælles toppunkt hæver Store Skagastolst‘ind sig, forholdsvis isoleret, op til 24OO m.; den er kjæmpen mellem tinderne. Nedenfor spidserne af alle tre vinkelben ligger brede naaser som mægtige underlag: i nord for Skagastølstinderne ligger den 1677 m. høie Kolnaasi, i øst for Styggedalstinderne den 1912 m. høie Gjertvas- naa-S“i og i sydøst for Maradalstinderne den 1594 m. høie Rolands- )1aasi, hvortil ogsaa regnes den 1574 m. høie Simtenaas“i mellem Styggedalsbræ og Gjertvasbræ. Hele denne østlige tiudegruppe begrændses i vest af den Store Skagastølsbr(e og af J[ítlt-JI(M’(l(Ytll(’)I, hvilke adskiller den fra Dyrhav1gst-indernes ryg.—-) Store Skagastolstin(tens mægtige tvillingtop i forening med Met- temste og Nordligste Skagastol.s-tind ligger paa en ryg og er sjelden vakre alper. Sprogbrugen er noget vaklende med hensyn til navnene paa de enkelte Skagastølstinder — i hvert fald blandt bygdefolkene. Fra nord til syd er der følgende Skagastølstinder: Den nordligste Skagastølstind, besteget af Keilh“(m og Rom-k (ca. 2196 m.), for hvilken Mohn har foreslaaet navnet Kolnaastind — den stiger op fra Kolnaa-s“i. Paa ryggen nordover følger en liden top og et dybt skar, derpaa Mellem-ste Skagastolstind (ca. 2306 m.). Det følgende stykke af ryggen bærer adskillige knauser og smaatoppe og afsluttes med Vesle Skagastølstiml (235O m.). Denne tind betegnes stundom som den s“Jdligste aj’ de meltemste SkagastoL9tinder. Benævnelsen Vesle Skagastølstind anvendes af bygdefolkene. Denne tind falder brat af ind imod ryggen fra nord. Derpaa følger Store SkagastoLstind. Mellem Store og Vesle