Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/99

Denne siden er ikke korrekturlest

86 Nom)BE B1—;HG1§NHCs AMT. Skagastølstind ligger Moh1ns skar (ca. 2243 m.). Bagved Mohns skar ligger endelig C(372l?)’(lZtíIld(’I2— (ca. 2362 m.). Vesle Midt-Mai-adalsbræ eller Sl‘i)2gsbybræ fører op imod Mohns skar imellem Store og Vesle Skagastølstind. Store Skagastølstiud er som før nævnt først besteget af IVm. C6Cil Slingsby den 21de juli 1876. Han gik op Vesle Midt-Mara- dalsbræ, nu sædvanlig kaldet Slingsbybræ, til et skar, som nu kaldes Mohns skar. Slingsby siger, at han ved det første syn af tinden følte sig slagen, og at man vanskelig kan forestille sig noget mere util- gjængeligt end dette fjeld seet fra skaret. Harald Petersen tindens anden bestiger, slutter sig hertil og siger, at dette vil enhver føle, der staar ansigt til ansigt med Store Skagastølstind. Fra skaret op til foden af tinden gaar der en skarp og temmelig brat eg med styrtninger af over 600 meter, pa-a den ene side til Maradalsbræen og paa den anden side til Skagastølsbræen. Selve tinden hæver sig paa eggen næsten lod1—et til en høide af ca. 6O meter, hvorefter den danner en mindre Vinkel og løber op i en pyramide. Skagastø1stindens tredje bestiger, Johannes Hej“tye, fandt en ny“ vei til tinden, hvilken ikke paa noget punkt faldt sammen med SIingsbys. Hvis en bestiger tinden og følger Slingsbys vei, og en anden følger Heftyes, Vil de derfor ikke mødes før paa selve toppen. Heftyes rute gik omtrent fra det sted, hvor nu Skaga- stølshytten ligger opad selve Store Skagastølstind og ca. 100 meter under tinden op gjennem den saakaldte Heftyes rende til den øverste top. Det overveiende antal af de senere bestigninger har fundet sted ad Heftyes rute, uagtet renden undertiden ikke er farbar paa grund af is. Enkelte bestigere er dog naaet op ved siden af .renden. Opstigningen til selve renden sker fra en smal afsats, hvis yderkant ligger omtrent i samme lodrette plan, som rendens nederste punkt; med andre ord: da fjeldet mellem af- satsen og renden er lodret, eller rettere, gaar lidt indad og ikke yder ringeste fodfæste, maa den ene løftes op paa skuldrene af den anden for at kunne naa op i renden, hvorefter den sidste trækkes op ved hjælp af toug. Uden fører er Store Skagastø1stind kun besteget to gange gjennem Heftyes rende, nemlig af hr. Lysholm fra —Trondhjem og af cand. polyt. Jørg. Forchhammer og stud. Fr. Lange fra Kjøbenhavn Fra Skagastølstinden er paa en klar dag et fjernsyn, saa langt øiet kan naa, fra Galdhøpig til Lodalskaapa og Jostedals- bræens 1nilelange snedække, over et.hav af is og sne, i hvilket de pittoreske gabbrofjelde hæver sine forvitrede spir og snedækte rygge til hundreder i tallet. I tindens nærmeste omgivelser kon- centrerer sig hele en alpenaturs ubeskrivelige og gigantiske stor-