Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/106

AARDAL HERRED. 101 Tæt ved kirken stod i 1824 en ba11tasten, som sagdes opreist i anledning af et mord; paa stenen var plumpt indhugget: 1692 O. O. S. Paa Hæreid var en bautasten. Saavel paa Aarda-ls- tangen som paa Seim og Ve Var der g1’ålVl1ålI1g(3I’. Aardal kirke er en langkirke af stav, opført 1867, med 535 siddepladse. Paa tangen mellem fjorden og Aardalsvat11 laa før en stav- kirke, Vistnok fra noget over midten af det 12te aarl1undrede. Kirkens alder bestemmes tildels Ved hjælp af en runeSkrift paa en af kirkens Stolper Saalydende: «Guþ h)“a(l)pe þe)“ tmutt()» —- Gud hjælpe dig, Trautto —; det uforstaaelige Trautto er maaske et navn. Indskriften synes ifølge professor S. Bugge at tilhøre det 12te aarhundrede, og kirken skulde altsaa være bygget før dette aarhundredes ende. Nogle ved prædikestolen indstukne pinder, den ene med nidvers, den anden med en indskrift af amuletartet natur, viser runer fra det l3de aarhundrede, og et myntfund, der gjordes under gulvet, indeholder 1nynter, der gaar tilbage til perioden l205—1263. Porta1ornamentiken, der stem- mer med den i Stedje kirke, fører ogsaa til at antage, at kirken var bygget i det 12te aarhundredes anden ha1vdel, nær dets ende. KirkenS portal findes i Bergens museum og er vistnok det fineste og eleganteSte eksemp1ar af den sogn-valdreske or11a1nent- types træskjæri11ger og viser stor lighed med portalerne i Hurum og Lomen kirker i Va1dres. Paa grund af St. Botolvs figur paa en antemensale fra denne kirkes hoveda1ta-r (nu i Bergens museuml antager Be)2di;)Cen, at kirken har været viet til St. Botolv. Aardal gamle kirke blev nedrevet i mai og juni maaned 1867, samme aar som Stedje kirke. .4)”dals kirhy“a var Aardal hovedkirkes gamle navn. En gaard heder fra gammel tid Præstegaa-rden. Aardal blev skilt fra Lær- dal og eget kald ved resolution af 4de Oktober 1862. Der kom en dampbaad paa Aardalsvatn den 23de mai 1898. Paa Aarda1Svatn er der ofte sterke kastevinde. Den i l898 anskaffe(le dampbaad sank under et uveir, medens den laa fortøiet. Rodelagte kjøreveie. Fra 1875—1880 er anlagt nye kjøreveie fra dampskibsbryggen paa .äla1“dalstangen— forbi kirken til Aardalsvatns sydende paa østsiden af elven. Længde 1.372 km. Ligesaa er anlagt kjørevei fra AardalsVatns nordende paa Farm?.s“ paa elvens vestside til gaarden Svaleim, hvor den gaar over paa østsiden til gaarden fflelle. Længde 7.777 km. Kjørebredde 2.5 m. Maximumstigning 1:1O. Andre rodelagte Veie er der ikke i l1erredet.