Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/13

8 NoB1)BE BEBGENHUS AMT. Km.2 Del af Spørtegbræ ...... . l 1.15 N igardsbræ .......... 6.71 Del af Liastølsbræ og Røikedalsbræ . . 1O.ð8 Del af Vasda1sbræ ........ l3.76 Del af Buskrednaase ..... . 0.73 Sam1et area1 af evig is og Sne 185.08 Geologi. Granit i den sydlige de1, gneis i den nordlige og Sne og isi Josteda1Sbræen er bergarterne i Jostedalen herred. Mere eller mindre almindelig er stensprang, sjeldnere stenSkred, ved gaardene Kriken, Brueim og Øvre Myklemyr. Husene paa disse steder er nu, saavidt leilighed dertil gives, flyttede, saa de i rege1e11 ansees for at ligge nogenlunde trygt; navnlig efter vedholdende regn er der dog temmelig farefuldt flere steder selv paa ageren og den nære s1aattemark. Stensprang, stenras, sten— og jordskred, her kaldet «jerve» (Aasen.— jørve) gaar desuden af og til paa de forskje1ligste steder i bygden. For Sneskred er Kron(lalen a1lermest udsat, idet skredløbene der gaar nær indtil alle gaarde undtagen Helgegaard og Haugen; de naar tildels selv under ikke ua1mindelige snevintre godtsom klods i husvæggen og, naar undtages Berset, paa begge sider af husene, hvilke til betrygge1se er klynget Sammen og lagt i række det ene ovenfor det andet paa den snevre strimmel, som ansees tryggest. Flere gaarde i Mjelværda1en, saasom Kleivi, Li, M“elvær og Bukveen, er ogsaa udsatte for Sneskred og har vældige skredløb i det nære naboSkab. Faaberggaardene med samtlige husma11dspladse ligger trygt for sneskred. Derimod kan beboerne der mange vintre holdes afstængte fra samfærdsel med den øvrige bygd af true11de, vældige skred, som, naar de 1øsner, med magt gaar over veien lige paa elven. Sneskred gaar forøvrigt mangesteds hele bygden oVer, særlig i udmarken; ofte hænder da ogsaa u1ykker, naar l1øet skal hjem fra udmarkeløerne. Lige i nærheden af præstegaarden, men dog Saa1edes, at denne ansees for at ligge trygt, er der to af dalens sværeste Skredløb, Kariskreden og Sforskreden. I store snevintre kan disse løb tilsammen Stundom true veien nordenfor præstegaarden til Postaabneriet paa Øvregaard i en længde af ca. 5OO meter. Kariskreden gik med vælde sidst vinteren 1894, ellers gaar disse skred mere eller mindre hvert aar. Efter et sagn, med nær paa historisk begrundelse, skulde man før fra gaarden Bjørkehaug se solen «gla» over selve bræen iste- denfor som nu over fjeldet; følgelig er bræen her sme1tet. Store jættegryder findes efter hovedelven flere steder som