BORGUND HEBHED. 125 sammenhængende end paa nor(lsiden; her er ogsaa færre, men større sidedale. Nordenfor dalen er fjeldet mere sø11derskaaret, men dalene mindre, og her er mange vande og tjern inde paa fjeldet. Landet søndenfor dalen er i den østlige del vildere og van- skeligere at befare. I den vestre del er høifje1det, ligesom fjel- det paa dalens nordside, som regel dækket af mos— og jordlag og giver selv i betydelig høide ypperlige græsgange. Først naar en top hæver sig paa høifje1dets vidde, begynder den egentlige nøgne ur, der da almindeligviS naar til den høieste top. I den østre del er derimod som regel vegetatione11 meget sparsom; her ligger uren saalangt som øiet rækker. En saadan Større, af en ur dækket slette kaldes en skare, hvilket efter Ivar Aasen betyder et lag eller en række af sam- menlagte ting. Landet søndenfor BorgurHìdalen og vestenfor Mørkedalen er delt ved Dylmas da1føre. Vestenfor dette kulminerer fjeldet i ()kkens mægtige kolos paa Lærdal grændse, 1733 meter, af selve toppen falder kun den nordøstlige del steilt ind over Borgund grændse. I nord skilles Okken ved et skar fra den ligeledes paa grændsen liggende Raaen, der Skraaner steilt saavel nordover mod Borgunddalen som østover mod den lille om Rese sæter opgaa- ende dal. I syd skiller ligeledes et skar Okken fra Gram-aase, ogsaa- paa Lærdal grændse. Baade mod Borgunddalen og Dylmas dalføre fa-lder fjeldet steilt af. Længst i syd hæver sig isoleret Borgundsejnare“n, hvoraf imidlertid kun den østre skraaning falder i Borg1md. Mellem Dylmadalens to øvre sidedale ligger det steile Fødals- naase paa grændsen mod Gol; paa denne vestre side ligger Hallingskeidet. Dylmas da0”øre er en Sidedal til Borgunddalen, fra hvilken den ved Neset gaar sydøstover, indtil den mellem Arberget og Skaari Sætrene bøier sydover og deler sig om FødalsnaaSe i to- sidedale: den vestlige gaar op om Bukkesteinvatn, den østlige om det paa Gol grændse liggende Sandedalsvatn. Det er en trang sæterda1, som i Sin øvre del er ubebygget. Østenfor Dylmas dalføre ligger i høiden Straak(m, en lang- strakt, temmelig steil ryg med to ved et skar skilte toppe; den sydøstre del af Straaken gaar ind over Go1 grændse, i nord sænker den sig brat ned mellem Dylmadalen og dennes forgre- ning Bjørdalen, der gaar øStover mellem Straa-ken og Gr-indi og videre sydøstover mellem Straaken og Bjør(lal.maase; langs dennes fod gaar derpaa Dylmadalen øst— og nordover og taber sig om
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/130
Denne siden er ikke korrekturlest