Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/142

B0HGUNn HEBBEn. 137 tolvsøilede type med enskibet kor, der afsluttes i en halv- rund apsis. Væggene bestaar af hjørnestolper, som sammenbin(leS med sviller nede og stavleier oppe; aabningen udfyldes med lodret stillede og i hverandre indfalsede p1anker. Kirkens hovedform er et firkantet skib og et lignende, men Smalere, kortere og lavere kor, begge med aabent loft. Dertil kommer et ha-lvrundt udsp1—ing eller en saakaldet apsis i korets østende og ligeledes en tredeling af Skibet, saa at dets mellemste del hævedes op over sideskibene, hvorhos det hele blev omgivet af en svalgang. Antagelig var dennes hensigt ikke saameget at støtte bygningen paa alle sider, som vistnok hovedsagelig at be- vare dens vigtigste led, svil1er11e, mod fugtighed. Endvidere er opsat et lidet cylinderformet taarn. Dels fra det oprindelige vindu i vestgavlen og dels fra de smaa runde glugger øverst oppe ved hver langside, kommer noget lys ind. GudStjenesten bestod i den katholske tid i en kort meSse for alteret under kunstig belysning, medens der ikke var nogen nødvendig trang tilstede for belysning af menighedens run1, da man ikke havde salmebøger. ’ Flere dele af svalgangen er fornyede og koretS halvrunding er tilsat. “ Et aarstal med arabiske eller vore nuværende taltegn findes i den udskaarne tagkam over Skibets østre del, og som folk har læst for ll38; dette sla-gS tal kom imidlertid hos os først i brug flere hundrede aar senere, og desuden staar der ikke 1138, men l738, i hvilket aar der er foretaget en istandsættelse. Blandt nogle indrid- sede runer, som sees paa indsiden af svalen foran kirkens hovedind- gang eller veStre portal, er dette: þorer ræist rmzar þessar þan Olaus messo(epþan, Thorer ridsede disse runer om eftermiddagen Olaus messe, og desuden dette: þetËtas kirkWian a kirkiuvelle.— dette er kirken paa Kirkevold; þettas er en antik Sprogform, der af professor S. Bugge sættes til omkring 115O, ialfald neppe yngre. I korets søndre væg noget over gulvet er en liden glug, som ansees som bestemt til derigjennem at give sakramentet (d. v. S. dengang kun oblaten) til udenforsta-aende spedalske eller pestsyge mennesker. Selve aa-bningerne antages ikke ældre end 1189, skjønt de nok kan findes udbrudte i enkelte kirkebyg- ninger ældre end den tid. Det synes ogsaa, at den vestre portal i Borgund kirke ved sin udviklede ornamentik peger hen til tiden efter 115O. Under alle omstændigheder maa kirken være ældre end 1200. Den er indviet til apostelen Andreas, og som tegn for denne indvielse indvendig er paa skibets væg spor af de sedvan1ige tegn for denne ha-nd1ing, kors omgivne af en eirkel. ’