Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/15

Denne siden er ikke korrekturlest

1O NORDHE BERGENHUS AMT. i hovedelven Fossen-fos i Fossegje1et og endelig Haukaasgjel- stryget under den nye vei i Haukaasen (helt indm.ineret i det godtsom lodrette mægtige fjeld), hvorefter elven efter at have opta-get den viltre fossende Vigdøla, der kommer fra Vigdalen i Lyster, snart passerer grændSen mellem Jostedal og Gaupne sogn af Lyster. I KrondalSelven er ikke fisk. I selve l1ovedelven fore- kommer ganske lidet «kjøe», der derfra ogsaa gaar op i bække og bielve. I flere fjeldvande, ligesom ogsaa i hovede1ven, er i de senere aar udsat ørretyngel, der dog ikke endnu er voksen til fangst. Da Ørret fra sjøen gaar op til A1Smo i Lyster, har man gjort forsøg med at rydde elven i Haukaasgjelet, forat den kunde gaa længere op i dale11, men hidtil uden held, da flom har øde- lagt oprydningSarbeidet. Indsj øer. Af vande findes i arealtabe11en anført et antal af 22. Samtlige er smaa. Størst er Stygvatn, ca. 4.1 km. langt og indtil O.7 km. bredt. Ingen fiskevande er rige paa fisk. Km.“2 H. o. l1. m. Stygvatn . . 2.7 l l09 Slirevatn .... . O.3 Holmevatn ..... . O.2 Del af JostedalSelv ..... 2.4 Vand sydøst for Kvitekoven. . 0.3 18 smaavande ...... O.7 1 154 (Gjeitsdalsvatn) San1let area1 af ferskvand (i.(5 Herredet ligger høit op imod Jostedalsbræen, og jordbunden og k1imatet er ikke synderlig skikket for kornavl. Man er derhos udsat for frost, fjeldskred og elvebrud. I dalbunden er afleininger og opsky1ninger af elven, og jordsmonet bestaar derfor af grus eller aur Som under1ag og der- over finere eller grovere sand og evje, enkelte Steder dog ogsaa af myr paa en underbund af aur eller fjeld. Paa flere steder, navnlig paa dalens østside samt gaarden Bakken og Mjelvær- grænden, hvor den dyrkede jord for det meste ligger i skraa- ninger (bratta) under fjeldet, er jordsmonet frugtbargjort ved den fede «fjeldjord», som regn og skred har ført udover de under- liggende marker sammen med Sten, der har hobet sig i røs eller er mere eller mindre tætstrøet. I sideda1en Krondalen er jordsmonet omtrent det samme som i hoveddalføret, dog er der her større og tildels mere dyblændte muldmyrstrækninger. Den høie solgang, Krondalen har om Som-