Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/160

SOGNDAL HERRED. 155 var: O.15 hl. rug, 28 hl. byg, O.80 hl. havre til grønfoder, 2 hl. vikker, 128.88 hl. poteter, 68 kg. græsfrø, 35 ar til turnips og 1O.70 ar til kjøkkenVækster. Om gaarden skriver Kr((ft, at den har «tidlig været beboet af Adelsmænd. En Christopher Andersøn til Koupanger Gaard nævnes i Adels-Lexikon, 1ste Deel S. 12, hvor dog ikke omme1— (les, naar han har levet, og at en Christopher Gedde har boet paa Kopanger, anføres i Schiønnings Papirer, hvilke to Christo- phere maaske ere een og samme Person. Ligesaa kan mærkes blandt Gaardens adelige Beboere en Carlshöved, der levede i Aaret l321, og hans Søn Joseph, Laugmand i Bergen, som l1æV— nes imellem 1359 og 1364. Derefter forekommer en Jan Nilssen af familien Schak, skreven til denne Gaard, der synes at have levet ved Begyndelsen af det sextende Aarhundrede. Kopanger er Siden, uvist naar og hvorledes, kommen under Kronen, i det Mindste for en Deel; thi man finder at Gjøde Pedersen paa Kopanger under 6te April 1606 har udstedet Mageskifte til Kongen paa to Gaarde i Nørre Jylland, imod at erholde af Kro- nen sammes Andeel i denne Gaard Det synes, at denne Gjøde Pedersen senere, formedelst slet og urede1igt Forhold som Foged i Sogn, har forbrudt sit Gods, men atter i 1628 at have faaet samme tilbage fra Kronen, hvilket kan skjønnes af en 0rdre til Befalingsmanden paa Bergenhuus af 25de Mai S. A. Otte Aar derefter blev Kopanger, ligesom Stedje Gaard, hvilke Iver Wind havde tilkjøbt sig med mere Gods af foranførte Eier, ved Kongl. Privilegium af 10de Mai 1636 oprettet til adelig Sædegaard. Ved samme Privilegium blev den Rettighed tilstaaet Eieren, at han maatte til Indenlandske og U(lenlandske sælge den Tømmer- last og andre Varer, bemeldte Gaarde og Gods afgave, samt at det skulde staae Indenlandske og UdenlandSke frit for, med Skibe for hans Gaarde at indløbe og der at indtage saadanne Varer. Kopanger, som 1665 skyldte 8 Løb I Knd. og 8 Mæler Korn, med en Ødegaard af Skyld l Løb, l Knd. og 8 Mæler, samt tre Sauge, havde fra nu af i mere end 12O Aar fælles Eier med Stedje Gaard, indtil den efter Nils de Knagenhjelms Død til- faldt dennes ældste Søn Hans de Knagenhjelm, og da han døde uden Livsarvinger omkring 1797, hans yngre Broder, Sorenskri- ver Christen de Knagenhjelm, og senere hans Søn, Lieut. Niels Joachim de Knagenhjelm». Kaupanger eiedes fra 1819—1854 af løitenant Nils de Kna- genhjelm, fra 1854—-1887 af Christen Knagenhjelm, og fra l887 til nu eies bruget af Nils Joachim Knagenhjelm. Gaarden har stor furuskog og sagbrug; det betalte for sag- skat efter en skur af 25O tylvter tømmer. Ved eller paa Kaupanger var i middelalderen en liden kjøb-