Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/163

Denne siden er ikke korrekturlest


158 NODRRE BERGENHUS AMT. (født 1775) dødi 1842 gik eiendommen over til den i 1S97 afdøde H. K. Heiberg og fra ham til hans søn. ’ Stedje, øvre, i Stedje sogn med Dyrenberg, skylder tilsammen 23.62 mark og har 5 husmandsp1adSe. Samlet husdyrhold 1891 var: 5 heste, 4O storfæ, 101 faar, 8 svin, 6 hønS. Samlet udsæd i 189O var: 2.25 hl. rug, 9.7O hl. byg, 4.Ö hl. havre til grønfoder, l.5 hl. erter, 90 hl. poteter, 51 kg. græsfrø. Til kjøkkenhave- vækSter 20 ar. Stedje var en adelig sædegaard ved Sogndalselvens udløb, og paa dens grund stod sognets gamle nu nedrevne Stavkirke, og den nye kirke staar paa samme sted. «Gaarden Var, efter Kmfl, allerede i det fjortende aarhundrede beboet af ade1smænd, blandt hvilke forekommer en Jon af Stedje l308 og senere, imellem 1328 og 1339, en Thorgeir, raadmand i Bergen, samt imellem 136O og 1411 en ridder Gaute Eriksen (Frieland?l, der var befalingsmand over Skie sysse1. Senere maa den være fal(len til kronen, thi man har et brev af Gjøde Pedersen paa Kopanger, foged i Sogn, dateret 2den mai 1608, hvorved han mageskifter til kongen sin bondeeiendom i Nørre, Jylland, mod kronens gaard Stedje i Sogn med 1111der1iggende Ødegaa-rde, Thore- stad og Fladeland. Af denne Gjøde Pedersen ti1kjøbte Iver wind til Nørholm i Jylland (den gang befalingsmand over Lister len og siden Danmarks riges raad) sig tilligemed mere jordegods her i egnen denne gaard, der ved privi1egium af 10de mai 1636 tilligemed Kopanger blev oprettet til adelig sædegaard. Efter Iver Wind, som døde 1658, havde enken, fru Helvig Skinkel, og børn godset i fællesskab til 1665, hvorefter det tilfaldt dat- teren Karen Win(l, gift med amtmand Preben v. Ahnen til FosnæS, som døde 1675, og siden deres søn Iver v. Ahnen, der døde som Stiftamtmand i Trondhjem 1722. Han solgte Stedje tilligemed Kopanger og til1iggende gods i aaret 1710 ved skjøde af 28de juni til daværende lagn1and i Bergen Nils Knag, der 1721 blev ad1et med navnene de Knagenhjelm, og døde 1737 som justitsraa-d. Fra den tid af var gaarden en tid lang i den Knagenhjelmske families eie og tilhørte derefter Sønnen kancelli- raad Hans de Knagenhjelm, siden dennes ældste Søn Niels de Knagenhjelm (hvi1ke alle tillige havde Kopanger) og endelig dennes anden søn, der ligeledes havde fornavnet Nie1s, fra hvem den tilfaldt den yngste broder Christen de Knagenhjelm, der havde været sorenskriven i Salten og hvis enke, fru Bolette Sophie Jersin, eiede gaarden. Hendes søn Albert de Knagen- hjelm eiede Stedje indtil 1833, i hvilket aar bruget solgtes til Proprietær Henrik Formann.» I 1872 blev bruget delt i to dele, Øvre Stedje og Nedre Stedje. Øvre Stedje eiedes fra dette aar af K. Knudsen og blev