Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/168

Denne siden er korrekturlest

163

SOGNDAL HERRED.


bred, og 4 tom. tyk, tilspidset som den første. Den tredie er 5¾ al. høi, 1¼ al. bred, og 5 tom. tyk, afrundet i toppen. En Stump staaer igjen af den fjerde; og den femte er tagen bort af Sit Sted, og ført op til en af gaardene paa Nore.»

Lomelde (7.73), 1 husmandsplads. Slinde, ytre (6.47), 2 husmandspladse. Slinde, ytre (6.47), 1 husmandsplads. Slinde, ytre (8.08), 2 husmandspladse.

Paa Slinde boede i slutningen af det 13de aarhundrede en anseet høvding, hr. Andun til Slinde, der blandt andet deltog i det gesandtskab, som kong Erik præstehader sendte til Skotland for at hente hans brud, prinsesse Margreta.

Gaarden S1inde er bekjendt for sin birk, Slindebirken, der stod paa Hydneshaugen. Haugen og birken er før omtalte (bind I, pag. 634 og pag. 465). Gaarden Indre Slinde ligger ved den nordlige strandbred af Sogndalsfjorden, og Hydneshaugen ligger i denne gaards udmark, ikke langt fra bøgjærdet, den var opført af kampesten og rund, og paa dens top kneisede det store, gamle og vakre birketræ, som fra umindelige tider var anseet som helligt.

Christie beretter, at han af en gammel kaarmand paa gaarden i aaret 1827 fik den underretning, at der ifølge et gammelt sagn skal ligge nedgravet“i Hydneshaugen: en to1vkjedelring, hvilket efter hans forklaring skulde være 12 kobberkjedler, den ene lagt indeni den anden, ligeledes et pengeskrin, og at der ved samme skal ligge en hvidorm. Han tilføiede, at beboerne havde havt og endnu havde den tro, at der vilde paakomme enten dem selv eller deres kreaturer en ulykke, dersom de benyttede eller paa nogen maade beskadigede træet Man sagde derhos, at træet paa Hydneshaugen er et grændseskjel, hvori markerne for flere gaardbrug løber Sammen (cfr. bind I, pag. 643.)

Fimreite (6.30), 3 husmandspladse. Fimreite (6.96). Fimreite (7.24), 3 husmandspladse. Fimreite (6.67), 2 husmandspladse. Fimreite (8.1O), 2 husmandspladse. Nær Fimreite Stod det store slag mellem Sverre og Magnus Erlingssøn i 1184 (cfr. bind I, pag. 823—830.)

I Kaupanger Sogn:

Engesæter (6.41) med 2 husmandspladse.

79 gaarde har matrikulskyld mellem 3 og 5 mark.

76 brug har matrikulskyld mellem 1 og 3 mark.

Under 1 mark i matrikulskyld har 98 brug.

Gamle navne paa gaarde er:

Sogndal Sóknadalr.
Dvergedal Dvergadalr.
England England.