Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/171

l66 NORl)RE BERGENl-IUS AMT. mængde redskaber O. lign. Desuden fandtes et afhugget firkantet Stykke Staa1. Paa mange af dette rige funds stykker sidder Stumper af brændte ben, der ligesom jernSager11es glødningsSkal viser, at gravgodSet har været med paa ligbaa1et, dog med und- tagelse af broncefadet (altsaa ligesom i Myklebostadfundet). Old- sa-gerne fandtes Ved markarbeide i en bakkekant. Nogen haug var ikke at se paa stedet, men tæt nedenfor ligger en ur som efter en bortryddet røs, og gra-vgodset kan da have været ned- gravet i grunden under røsen ligesom gravurnen i Myklebostad- fundet. Fra R“z(gg(ɔsæte)“ har man et rigt fund af vaaben og redskaber. Paa Slin(le fandt man under en nu borttaget, meget høi bautasten, Som var omgivet med en liden røs, 2 Skjoldbuler. Endelig kan nævnes et fund fra (Zgl“?(m. I nærheden af Stedje kirke findes en bekjendt runesten. Den er efter et par flytninger atter reist paa sit oprindelige sted, ved nordøstlige rand af den terrasse, hvorpaa den gamle Stavkirke stod, og hvor nu sogne- kirken er opbygget. lV. F. K. Christie fortæller, a-t den engang var henlagt som grundsten under et af husene paa gaarden Stedje, men senere blev flyttet tilbage. I 1859 blev den atter ført bort og reist i en lund under Nedre-Stedje. Fortidsmindesmærkessel- skabets anmodning til eieren om at hensætte den paa sin gamle plads blev uænset, indtil den efterfølgende eier tiltraadte gaarden. F orhaabentlig vil den herefter faa lov til at blive staaende i ro. Efter indskriften maa der have været reist ialfald endnu en sten paa samme sted. Ben(liæen— har sidst undersøgt stenen, og han læser følge11de: ()l(rf3“ kunugr skaut mil‘1Î stæina þesa: kong Olav skjød mellem disse stene Hvilken Olav der meneS, kan være uvist; men det sandsyn1igste er vel Olav den hellige, hvis minde bevaredeS sterkest hos folket Man kommer ved de indristede ord nærmest til at tænke paa en symbolsk hand1ing, en gjer- ning, som havde en særegen betydning Den gamle stav- kirke paa Stedje, hvis denne ellers kan komme i betragtning, stod omtrent i den afstand, at et pi1eskud med lethed kunde naa didhen. At lade paa en maade tilfældet eller, som man vel troede, en Guds dom afgjøre, hvor kirken skulde reiSes, omtales i flere sa-gn, og derfor kan vel den gisning opstilles, at indskriftens egentlige mening er: her stod kong Olav og afskjød en pil for -derved at bestemme stedet, hvor kirken skulde bygges Det er dog ikke herved afgjort, at det omtalte er en historisk be- givenhed, men i al fald har man for sig et meget gammelt sagn, maaske opstaaet kort efter kongens død og rimeligvis indhugget endnu i Samme aarhundrede, hvori han virkede. Paa Nornes har der staaet mange bautastene, ialt 7. Lige- saa var der en bauta-sten paa Indre S1inde og paa gaarden Eskestrand, som ovenfor omtalt. O