Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/180

Denne siden er ikke korrekturlest


AURLAND HBHBED. 175 endnu smalere og 1angstrakte Midtnaase mellem Flenjeda1en og Ljosdalen i nord, Storda1ens og VasSetdalens nedre del i syd. Søndenfor Ljosdalen, mellem denne og Vi(lalen ligger Vidalseg, med steil styrtning mod Flaamsdalen. Mellem Vidalen, Bjørndalen og VasSetvatn ligger B.jør)maase. Søndenfor VasSetdalen faar fjeldet atter storslagne former.. Fosdalsskavlen, tr. p., 1469 meter, falder brat af nordover Samt- østoVer, Vidmenaase over Flaamsdalen er bekjendt for Sin form, der- vekSler fra forskjellige Sider; Reppene, Trollenuten, Bleienut og Op-— seteggen ligger i høiden over Flaamsdalen med steile vægge mod dalen. Mod vest falder Fosdalsskav1en af mod Rustedalseggen paa Voss grændse; i sydlig retning gaar Eílivseggen paa Vestsiden af Brei- dalen. Gangdalen gaar i en bue østover, først paa grændsen mod Ulvik, længere øst helt inden Aurland, under Gangdals-W skavlen, som her skraaner indover grændsen. Gangdalen er en sæterdal. “ Ved 0psetsæteren nær mundingen af Gangdalen, gaar ind Gravehalstumaelen, der fører over til Myrda-1ssæter. Fra Grave- halsen er et vidt rundskue over de omliggende sne— og isdækte fjelde. Søndenfor Graveha1sen hæver sig Kallevasnuten paa Ul- vik grændSe med en række toppe, blandt hvilke den nordligste er Urshovd mellem Gravehalsen og Myrdalen med steil styrtning. Under dette fjeld gaar GravehalStunnelen. Syd for Kallevasnuten ligger den bratte Baksahøgd, tr. p., 1604 meter, paa Ulvik grændse, de skilles ved et trangt dalføre fra det østenfor liggende- Brjoksjjeld, l503 meter, hvis sydøStre del skraaner ind over- Ulvik grændse; Brjoksfje1d begrændses i øst af Moldaadalen, en sidedal til F1aamdalen, der om Klevevatn gaar Sydover ind i Ulvik; ])ovedalsbrotet, Skomaahøgderne, 1S’komaabræ og Skomaanaase er grændsefjelde mod U1vik, hvilke naar op i den evige sne, og kun lader de øverste toppe hist og her rage nøgne frem skilte ved mindre dale. Flaamsdalen gaar fra AurlandsfjordenS bund sydover til Kaar- dalen, hvor den bøier sydøStover om en række vande og taber- sig mellem Storskavlen og Skomaabræ. AurlandsfjordenS omgivelser er af storslagen natur som Nereimsfjordens; fjorden er dog ikke fuldt saa trang og derfor ikke saa dySter. Fjeldene stiger paa mange steder fra fjorden uden dyrkede bredder til høider af 16OO meter. Hist og her ligger gaarde i stor høide oppe paa fjeldvæggen med bratte styrtninger foroven og forneden. Flaamsdalen er mørk og trang med høie, bratte fje1dsider, tildels med maleriske former; fra fjordens bund og op til kirken