Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/182

AFRLAND HERRED. 177 toppe naar op i 16O0 meters høide; en stor del af aaret er disse snedækte; dog gaar sneen her som regel, naar enkelte steder und- tages, ganske bort om Sommeren. Længst i nord er det langstrakte Klovej3eld, 1509 m., der i syd fortsætter i Langevasegg(m, to ved et skar skilte rygge; vestenfor denne og skilt fra samme ved Langevatn ligger den bredere Fladenaase med Alþ9nut; i sydøst er et lidet fra Stum- dalen om Alfsvatn opgaaende dalføre, som møder den øvre del af SVartevatn(lalen; mellem sidstnævnte dal og Vargedalen er en smaatoppet fj eldstrækning. Paa den østre side af Langevaseggen, skilt fra denne ved Bergedalen, hæver sig Haabergvarden, 15l2 m. høi, en af de nord- ligste af l)yrenaases mangfoldige smaa, steile toppe, den høieste l66O meter. Mellem Steinbergdalen og Sauevadsdalen hæver sig Gleims- naase, skilt i øst ved Findalen fra Findalsn-uten — den sydligste af tre aasrygge, som ved Kongshellervatns dalføre atter skilles fra den østenfor liggende, mere isolerede Vampernaase. Mellem Sauevadsda1en og Langedalen deles fjeldets vestre del af en række fra Langedalen østgaaende Smaada-le; her er flere større og mindre fjeldvande; den østre del af denne fjeld- strækning er mere sammenhængende og kulminerer i den delvis snedækte Liahøgda, tr. p., 1699 meter; i syd hæver sig Vola- knuterne, 1541 meter, der skraaner steilt af mod Sauevadsdalen og Flaagrundene paa grændsen mod Ho1søndenom Haldalen; denne gaar ind over nævnte grændse om Flaagrundsvøtn. Øst for Langedalen ligger fra nord mod syd: Høgstarren paa Lærdal grændse, hvoraf dog kun den søndre del falder i Aur- la-nd; Grindabunut(Zn, l506 meter mellem Litle Lysegrundvatn Store og Litle Grindevøtn og Litle Liavatn; Hellenuten vesten- for Litle Liavatn; Store og Litle Svarthovd, l409 og 1402 meter, nord— og sydfor Svarthovdvatn; Sleipenuteme søndenfor Sleipen- vøtn og Store Liavatn, samt endelig oppe paa den mod Saue- vadsdalen vendende steile skraaning Storenuf og Sauevadsnut. Fjeldstrækningen mellem Lange(lalen, Aurland hoveddalføre og Norddalen er sønderskaaret ved en række mindre dalfører eller gjel, der dels kun gaar et stykke opad de steile da1skraa- ninger, dels fortsætter længer ind paa— fjeldet, hvor der ligger en hel del mindre fjeldvande. Paa høifje1det naar flere af de høieste toppe op i og tildels over den evige sne, saaledes Torskarm(ten, tr. p., 1592 meter høit, en steil top, hvis vestre skraaning stiger op fra Vasbygd- vatns østre ende. 1 I øst gaar nutens snedækte flade jevnere over i den smale, men langstrakte La-ngefo‘m?, der strækker sig mellem de to 12 —— Nordre Bergenhus amt II. ‘ )