Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/191

Denne siden er ikke korrekturlest


186 NoB1)HE BERGENHUS AMT. Opgave over kreaturhold samt fj ærkræ 1ste januar 1891: Heste. . . 179 Storfæ . . 1 771 Faar . . 2988 Gjeter . . 4558 Svin . . . ]7’5 Rensdyr . . . 50O Fjærkræ: Høns ........ . 624 Kvæget er dels blandet med fjordracen, dels med halling- dalsraeen. Der opdrætteS og sælges heste og hornkvæg. Sætre ligger spredt opefter fje1ddalene og paa vidderne; flere af dem har dog efter snerige vintre med paafølgende kolde somre været forladte, saa-ledes f. eks. Videdalen— sæter, ligesom de ogsaa enkelte aar kun benyttes en ganske kort tid —— endog ikke mere end ca. l4 dage. Soløiflæte11 sæter stod forladt i mange a-ar, ligesom ogsaa Stordalen sæter; Grindaflæten sæter benyttes kun enkelte gange til sma1ebeite. Hindring for høifjeldSsætrenes benyttelse er paa mange ste- der mangel paa bræ11de. De fleste gaarde har to eller flere sætre i forskjellig høide; disse benyttes da efter tid og omstændigheder. Undreda1en benyttes til Stø1Sbeiter undtagen i den ne- derste (lel. Grændserne mellem fjeldbeiterne er ofte vanskelige at be- stemme, og derfor opstaar ofte tvistigheder. Undredølerne laa i aarrækker i strid med sine naboer. Dyrda1en, Styvikda-len og Handedale11 er gode sæterda1e. Skjærdalssætrene benyttes saavel vaar Som høst. I AurlandSdalen er udmærkede beiter, fornemmelig i dalens øvre del ovenfor gaarden Belle. M yrer. Paa Sine steder i høifjeldene er torvmyrer, og de benyttes om sommeren til sæterbrug. Multemyrer er der af og til i 11øifjeldene, men der sælges ikke 1nulter. Aurland har lidet skog. De fleste gaarde har nogen løv- skog, men lidet furuskog. Hele arealet er 34 km.2, hvoraf 4 km.2 furu og 30 km.2 løvskog, birk, or og asp. Skogen er Væksterlig birk— og oreskog. Der er ikke granskog.