192 NoB1)RE BEBGENHUS Ai1T. dene fra ældre jernalder kan mærkes et gravfund fra Veum, be- staaende af en spydspids, et formentlig urtepotteformet lerkar og endel andet jern. Fundet er mærkeligt ved det afsides be- liggende findested, Omtrent 1 mil ovenfor Aurlandsfjorden. At denne lille fje1dda1 dog er en meget gammel bygd, sees ogsaa af det ovenfor omtalte broncealdersfund. Fra yngre jernalder kan mærkes et fund fra Vangen, bestaaende af en bronoeskaal, to dobbelte ova1e spænder, en saks og en pi1espids, antagelig en kvindegrav. Nær F retteim i Flaam har der været en hel del graVhauge og bautastene, som nu vel for største delen er forsvundne. Biskop Nez1ma)m oplyser fra 1834, at der paa den vestenfor elven lig- gende slette findes: «1) en skibshøi, 35 alen lang og 12 alen bred; 2) en heel del andre, deels runde, deels 1angagtige høie, af hvilke nogle have været opkaStede, og hvori urner og sværd have været fundne; 3) en rund steensætning, omtrent 70 alen i omkreds, eller lidt over 20 alen i gjennemsnit; 4) flere minder af samme slags; 5) en bautasteen, 4 alen høi, 2IØ4 alen bred og Vi alen tyk; 6) en smalere ditto, 31Z2 alen høi og IV—.: alen bred; 7) en mindre ditto, liggende halv overende, 31Ø4 alen høi og 3Z4 alen i tykkelse og bredde; 8) en aldeles nedfalden i elvebrinken. Dens hele længde er 53Z4 alen, men over jorden synes den ikkun at have staaet 41Z‘2 alen. Den er 21Z2 alen bred; 9) i selve e1ven, der skjærer ind paa denne Side og efterhaanden vil undergrave de faa endnu staaende bautasteene, findes 3 liggende; 10) i bro- hovedet ligge 5 bautasteene, af hvilke et par ere 6 alen lange og derover; 11) nedenfor broen findes atter en ditto liggende i elvebredden; og endelig 12) seer man paa den anden side af elven atter 4 liggende, deels hele, deels i stykker. Disse bauta- steene ere alle udh11ggede af det i nærheden liggende glimmer- skiferbjerg. I umiddelbar forbindelse med dette antiqvariske fe1dt ligge gaarden Frettems (Frettheims) marker, hvor en stor, af enerbuske overhyllet slette udbreder sig. Ogsaa her kneiser en bautasteen, 41Z2 alen høi og 11Z4 alen i tykkelse og bredde, en fiirsidet obelisk, a.fstumpet i toppen, i nærheden af hvilken man for flere aar siden tilbage skal have opkasted en grav, hvor et armbeen af usæd- vanlig længde fa-ndtes, og foruden dette en knibe eller tang af metal, der lignede sø1v. Ma12 veed ikke, hvor dette er bleven ((f. Endnu findes-her en anden, dog mindre bautasteen.» Paa sletten omkring præstegaarden i Aurland var der endnu i 1846 en mængde gravhauge, og paa flere gaarde i Aurland har der været gravhauge. Paa fjeldene sees hyppig levninger af rensdyrgrave, hvilke benyttedes til fangst, fornemmelig før skudvaabenets indføre1se.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/197
Denne siden er ikke korrekturlest