Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/223

218 NOH1)BE BERGENHUS AMT. især inderst i (la1e11, ser man store snemarker, der t1lsyneladende er sammenhængende og dele af Jostedalsbræen. Langs grændsen mod Jølster ligger den søndre del af Joste- dalsbræens sne— eller isryg; gjennem skar og gjel sender den sine jøkler ned mod de større dalfører; bOtner med bræer veksler 111ed nøgne fjeldstyrtninger. Paa nordsiden af Munda1en ligger Hestekrednipa, 1393 meter høi, en skarp, tvedelt eg, hvis sydvestre ud1øber falder steilt af mod Mundalen og fjorden. Fjær1and annekskirke ligger paa en temmelig bred bakke- skraaning. Blaam))a danner en eg og sænker sig sydover mod Bøja- dalen. I høiden over Bøjadalen begynder ved .4lmen-ipa selve JoSteda1sbræen. Nordenfor Blaanipa ligger Jølsterbotn. Bøjadalen gaar nordover mellem skogbevoksede dalsider. I dalen ligger Bøjabræen, som gaar sydover mellem Almenipa og Kvanneholten. Paa fjeldet mellem Bøjadalen og Supphelleda1en ligger Supphellebræen, der ender i en faldjøkel mod dalen. Vest for Supphellebræen ligger Skeidesnipen, 1440 meter høi, og Troldj)’()ld; 1129 meter høit, paa hver Sin side af et lidet skar. Supphelle)2ípa, tr. p., 1737 meter høi, ligger lige under fonnen, og lavere ned ZlIyr()nWipa. Øverst i Supphelledalen kommer L“itle 1S’z(;:phellebr(ee)e hel ned mod da1bunden, 42O meter, og paa grændsen mod Jølster og Hafs1o ligger L(mge(lal-S—br(eens, Litle og Store ()ptagsbr(e()x“)aes samt ()ptags- baugenes snemasser. Baade mod Bøjadalen og Supphel1edalen falder fjeldet steilt af; den søndre del af Supphe1ledalen gaar dog over i et bebygget bakkeland med noget skog. Supphelle(lalen er en sidedal til Bøjadalen og gaar nordøst- over op mod HafSlo grændse, hvor den fører over i Snauedalen. Dalbunden i dalens nedre del er dyrket og temmelig aaben, men høiere op er dalen trang. Landet paa østside11 af Fjærlandsfjorden og Supphelledalen er meget Sma1ere end landet paa Vestsiden En del af JoStedalsbræens udløbere ligger her langs Hafslo og Sognda1 grændser. C Mod Sogne— og Fjærlandsfjorden skraaner fjeldet steilt, og gaar lige i sjøkanten, saa at strandbredden kun paa faa steder egner sig for bebyggelSe. Fra fjorden trænger smaadale ind i fjeldmassen, paa enkelte steder lige op under bræen. Storhaug, 1004 meter høit, er den høieste del af fjeldet mellem Sognefjorden og Fjær1andsfjorden; mod sydvest sænker det sig ned mod T(mdingsaas. Storhaugen er ved Kvinnedal skilt fra en fjeldryg, hvis