Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/242

v1K HEHRE1). 237 af det øvrige fjeld; derhos gjennemskjæres eggen paa kryds og tvers af smaa, 1odrette Stup, der tildels indes1utter smaa Vand- bækkener. Dette va-nske1iggjør i høi grad vandringen, da man idelig stanSes og tvinges til omveie. Fjeldet danner en mængde kløfter og smaahøider med lodrette sider, men saa smaa, at de ikke lader sig gjengive paa karter i liden maalestok. Den del af fje1det, som ligger ligeoverfor Løvsalen, benævnes Flauet. Saavel mod Tendalen som mod fjorden er der i denne del af herredet som regel steil skraaning, der langs fjorden delvis gaar over i mindre, bebyggede og dyrkede strimler. De fra fjorden opgaaende dalfører er paa et enkelt nær gjel eller kløfter. Det største dalføre i denne del er Saurdalen, der fra gaar- den Hanevik ved fjorden gaar først vestover og saa nordvestover op om Aamundsbotnvatn. Det er en trang sæterda1, som stiger fra fjorden temmelig steilt; længere oppe bliver den fladere og dalskraaningerne slakkere, men øverst ender den i en botn. Nordenfor Saurdalen er en fjeldstræk11ing, der følger grændsen mod Balestrand, og som i nordvest ved et skar skilles fra Munk- eggen; i øst langs grændsen gaar Tuj’tedalen. Den syd for Sognefjorden liggende del af herre- det har bredere og større dalfører. Fra Kirkebø grændse kommer ind VøvrWingsdalen, der fra det i Kirkebø liggende Vøvringsvatn gaar østover ind i Vik, derpaa bøier nordover parallelt med grændsen og saa taber sig. Denne lille sæterdal er aaben og myrlændt. Mellem Sognefjorden og dens sidefjord Finnefjord gaar landet ud i et bjergfu]dt, afrundet nes, hvor fjeldet skraaner steilt af mod kysten; langs denne er der paa enkelte Steder mindre dyr- kede strimler med en eller flere gaarde. Talrige gjel gaar op fra fjorden. Længere inde er en række tildels snedækte fjelde fra nordvest mod sydøst: HegreJffeld og Raufleld ligger begge paa grændsen mod Kirkebø, Blaanip, Klaigffeld og Aakrevikþeld inden Vik herred. Ved de to smaa fra Finnefjo1—dens bund og Vøvringsdalen mod hinanden gaaende dalfører skilles denne del af herredet fra strækningen mellem Finnefjord og Arnefjord; mod begge disse saavelsom nordover mod Sognefjorden er skraaninge11 steil. Op for Finnefjorden hæver sig Fagerdalsnipen og ret syd for denne, op for Arnefjordens bund, Vardehe‘ien. Længere inde faar fjeldet en noget anden karakter; den nordre del er en gruppe smaatoppe, begrændset af smaa, mod syd opgaaende da1fører; den nordøst1igste af disse grupper naar sit høieste punkt i Einebær([jeld, den mellemste i det tr. p.