vm HEnBE1). 245 Skjønt Vik hovedSogn ligger paa Sognefjordens SydSide, er det skikket for kornav1, og det uagtet jordbunden paa mange steder er noget grund og Stenet. Om foraaret kan den fra Josteda1sbræen gjennem FjærlandSfjorden Strygende kolde nordenvind genere. De to annekSSogne er mere bergfu1de og har mindre agerjord. Area1et er saaledes ud11yttet: Ager . . . . 3.0 km.2 Eng . . 9.1 » Ager og eng .......... 12.1 km.2 Skog ............. 75.0 » Udmark, Snaufjeld, indsjøer, myr, Sne, is . . 627.9 » “ 715.0 km.2 Udsæd og avl pr. maal Samt foldighed. U(lSæ(l pr. maa1. Avl pr. maa1. Fo1dighe(l. Byg . . . 80 liter 4=.20 11l. 5.3 B1andkorn . . 8O » 5.4() » 6.4 Havre . . 8 5 » 5 .0O » 5 .3 Poteter ........ 32O » 22.0() » 7.0 Sædarterne er byg og blandkorn. Poteta vlen er be- tyde1ig, og jordbunden er skikket for poteter. Herredsstyre1sen har anSlaaet Værdie11 af 1 maal jord til 8 til 4O0 kroner og omkostningerne Ved dyrk- ninge n af 1 maal til 15O kroner. Dyrkning af korn er aftaget lidt. Af S1aamaskiner Var der i 1895 2, men ingen radSaamaSkiner eller nogen damptærSkemaskine. For frost paa kornet er man aldrig udsat. Frugtav1 har været ringe; der er adskillige p1antninger, men de triveS ikke ret godt i selve Vik. I KvamSø er der nogen frugtaV1. Der sælges lidt Sødæbler, roSenstribs og vinterfrugt, og der er begyndt med gravenstener. Der kjøbeS frugttræer fra Korsør og Sandnes. Fædrif ten er hovednæringsVei. Sætre ligger spredt over hele herre(let. Om Sommeren er kreaturerne i almindelighed paa fje1dsætrene paa høifjeldsplateauet,
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/250
Denne siden er ikke korrekturlest