Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/28

Denne siden er ikke korrekturlest


JOSTEDALEN HERB1—:1). 23 Fra Faaberg sæter kan man gaa til Loen, nemlig op Lodals- bræen og Lodalsfladen paa Loda1skaapas sydside og ned i Bø(lalen. Foruden de nævnte stier findes endel sæter-veie. Fra Øisæter i Jostedalen kan 111an gaa til Sundal i Nordfjord. Denne vei fra Josteda1en til Sundal synes ikke at have været benyttet; den fører over til en af Nordfjords vildeste fjelddale, men den ha-r den store fordel, at den direkte forbinder Joste- dalen med chausséen mellem Hjelle og Viden. Fra Øisæter tages op gjennem tæt kratskog og myrlænde langs venstre bred af elven, som kommer fra Stegaho1tbræen, videre langs østsiden af denne, og naar Faabergstølen er ude af Syne, tages op paa bræen og kursen sættes mod nord, siden nord- nordøst mellem «øerne», Klubben og Svartfjeld over sænkningen øst for Sognskarbræ og over Vestsiden af Sikkelbræ, Josteda1sbræens nordligste parti, ned paa Rauda1Sbandet. Man gaar nedfra ved bandets vestligste tjern, hvor en snefonn flyder ud i tjernet. Fra Kronda1en, en arm af Josteda1en, til LOe11 er der en i to menneskealdre glemt, men i 1880 af Ole RØ(ZSZl(:’l“))b gjenfunden overgang over Jostedalsbræen. Man gaar op langs Bjm“nestegbr(een (amtskartet Tverbræ), hvorved opstigningen bliver brat, men til gjengjæld forkortes brævandri11gen. Man holder paa elvens nord- side og forbi Snetem og Berset hen mod Teerbr(ee)zs grusafleiringer, langs hvis kamme man begynder at stige tilveirs. Det er en lang bræVandring og en besværlig og undertiden vistnok farefuld nedstigning i Kvanda1en. Kmfl beretter, at der til de reisendes bekVemmelighed og sikkerhed var af det offentlige veivisere antagne, saavel paa nord- siden som sydsiden af bræen, nemlig paa gaarden Gredungi Nordfjord og paa gaarden Mjelvær i JoStedalen, hvilke mod en bestemt betaling, baade sommer og vinter, havde at ledsage de rei- sende over bræen (resolution af 20de september 1828). JoSteda1en herred er delt i 5 skolekredse med 172 underviSningsberettigede børn, 3 lærer-e. (1895.) Den ved Skatte]igningen i 1894 antagne fo r m u e udgjorde kr. 233 95O, den ud1ignede her-reds skat kr. 3 46O.