Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/292

LAV[K OG BREKKE H1::RBE1). 287 Paa Ytre ()ppedal fandtes et ældre jerna1dersfund ved en 8 alen bautasten. Det tredje fund fra samme tid er gjort ved en stor lang sten paa Brekke i Brekke sogn. Fra yngre jernalder kan nævnes fund fra Ytre ()ppedal og flere fra Haugland. Lavik kirke er en ottekantet tømmerkirke, opført 1865, med 38O siddepladse. Lavik hovedkirke nævnes i Bjørgynjar kalfskinn og i pavelige nuntiers dagbøger, men i de besynderlige former: «Lamvikum» og «La-mbvikum». Vinc. LungeS jordebog skriver: «Ladu?ikar S.» -— Sognet var tidligere anneks til Evenvik, indtil Lavik præste- gjeld oprettedes efter reskript af 18de deeember 1807 af Lavik og Bø sogne af Evenvik og Kirkebø sogn af Vik. Bø sogn blev afgivet til det nye Hyllestad præstegjeld ved resolution af 18de marts 1861; derimod blev Brekke sogn hid1agt fra Evenvik ved resolution af 24de april l858. Neumann beretter i «Urda»: «I Ladvigs Kirke har i uminde- lige Tider staaet en catholsk Processionsfane, med St. Olafsbi1ledet paa begge Sider, skjønt i ulige Stilling og Handling, et lige Saa vel conserveret som sjeldent Stykke.» «Paa Ladvigs Kirkegaard,» siger han endvidere, «staae 3 smaae, men vistnok meget gamle Steenkors, ligesom ogsaa der findes et Par gamle Liigstene fra Middelalderen med Kors paa i ophævet Arbeide. Hine Steenkors, ligesom ogsaa St. 0lafsfanen er skjænket det Bergenske MuSæum.» Ei(lsvoldsmand Ole Elias H—OZCk, kaptein og forrettende major, senere generaladjudant, døde 14de juli 1842 i Lavik paa gaarden Alværen og blev begravet 23de juli; liget blev sat ind i en side- bygning til den gamle kirke. Ved den nye kirkes opførelse 1865 blev kisten flyttet til familiegravstedet paa kirkegaarden, hvor der er opsat et monument. Brekke (Risnefjord) kirke er en langkirke af tømmer, opført 1862, med 39O siddepladse. EisnaZjarðar kirk“ja var Brekke a11nekskirkes gamle navn. Efter udtrykket i Bjørgynjar kalfskinn skulde det syneS, som om kirken var lagt under det nærliggende Hauglands kapel; men det omvendte maa vel have været tilfældet Præsten sees at have boet paa Haugland. Den synes 1327 at have været anx nekteret til Lavik. Risnafjarðar kirkja var vistnok oprindelig nævnt med gaards- navn. Kirken nævnes første gang ca. l327 i de pavelige nuntierS regnskabsbøger og senere i Bjørgynjar kalfskinn ved l360. Krafts opgave, at kirken er bygget 1591, maa gjælde en re- stauration. Den nye kirke indviedes i Brekke 19de november 1862.