Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/297

Denne siden er ikke korrekturlest


292 NORDRE BERGENHUS AMT. Landet mellem Østgu1fjord og Eidsfjord er mere sønderrevet end de andre dele af fast]andet; nordøstlig naar Varde)9“eld (tr. p.) 648 meters høide. Den SydVestre del skilles fra den nordøstre ved en forsænkning i fjeldet; nogle lave aaser fører her over mellem Østgulfjord og Masfjorden grændse; paa denne ligger Øksejjel(l. Længere Vest er en del Smaa, steile aaser, Som Dalsfjeld ligeoverfor ØkSefjeld. Isoleret hæver Sig paa det vest1igSte nes det lil1e, afrundede Bla((Øel(Z. Langs Østgulfjor(len er kun hist og her en smal jordstrimmel; langs Eidsfjorden er hyppig noget bakkeland, og saa er der et lidet godt opdyrket dalføre, der gaar op helt mellem Blaafjeld og Da1sfje1d. Strækningen mellem Eidsfjord, Gu1enfjord, Brandangersund og Fensfjord er en temmelig betydelig halvø, der ved et forholdsvis smalt og lavt eid forbindes med herredets øvrige fastland. Der er her mange aaser, som skilles ved vande. Den største høide i den midtre del ligger paa Svardalsvatns østre side og er det steile BratteJffeld; ligeoverfor dette paa Vandets veStre side og- skilt ved et skar ligger det steile Gaddejjeld nordligSt og Svar- ClalsJ§“eld, 261 meter, sydligst. Ret vest for det første og skilt fra samme ved et lidet dalføre naar ved Brandangersund det li11e, ko11eformede Furnesjffeld, 189 meter. Baade den nordligste og sydligste del af halvøen er lavere end den midtre del; i den nordlige del ligger Kunaava, tr. p., og- i den søndre del paa LangevatnS østSide, mellem dette og Eids- fjordens bund, ligger Storeholten og vestenfor nævnte vand den smale, 1angStrakte fjeldStrækning, hvis nordligste top er Kalsaasen og syd1igste Raunejjel(l. StrakS vestenfor og kun ved et smalt skar skilt fra Kals-W aasen ligger Snauaasen. Langs Eidsfjorden er ogsaa paa denne side Smale, dyrkede- jordstrimler, men forøvrigt er ha1vøens øvrige kyststrækning kun sparsomt bebygget, idet der som regel er en gold og nøgen strand, dog i sin almindelighed uden steile skraa-ninger. Der er mange smaa da1fører, men ingen større. Betyde- 1igst er de to smaa dalfører, der gaar op i modsat retning, det ene sydover fra Sognefjorden og det andet nordover fra Nord- gulfjorden og mødes omkring det lille vand nordfor Nord- gu1vatn. Herredets øer er 459 i ta1let, hvoraf 8 i ferskvand, hvortil kommer 1014 mindre holmer og skjær. Øerne er bjerg- fulde og sønderrevne, Som regel med go1de k1ipper, der stiger