Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/300

GUI“EN HEHm§1). 295 Fensfjorden og er omgivet af sjø paa de sider og alene lan(l- fast paa østsiden. Sogne.Sjøen kaldes den ytre del af Sognefjorde11 fra SValerne -— en Samling af smaa holmer udenfor fjordens munding i (Sulen) og ind forbi Su1enøerne (ogsaa i Sulen) til Rutleta11ge11 paa fast- landet paa fjordens sydsi(le. Naumam2 o1ntaleri 1822 u(lSigten over Sognefjorden fra Rutle- dal i EVenVik: «HVem kan beskrive den henrivende udsigt ind— og udover Sognefjorden fra R—utledal til halvøen Liehest, til Losneø og Su1en, og længere indover i Sognefjorden, hvor der mod indlandet aabner sig et hemmelighedsfuldt perspektiv, men som neppe giver os anelse om den almindelige pragt og herlighed, som gjemmes i dets inderste kroge.» Fe)2sjjor(Ze)z danner herredets søndre begrændsning og er før omtalt (bind I, pag. 234). Fjorde og sund i Gu1en er: J[j‘ØlJ2(W—Sl()l(Z 111ellem Børtnesø og Mjømen er en del af den af fartøierne benyttede indre led; Un(lelan(lsszm(Z mellem Mjømen og Sandø; B)l’(t)l(’Z(t)2(jé’)’—9l(7l(Z mel- lem Sandø og fastlandet; VaSsøosen, det vestlige in(lløb til Gulenfjord, mellem Hisø og Vatsø; Faal(åjbf.s“Zm(Z, det nordre ind- løb til Gulenfjord, mellem Hisø og faStlandet. Den ydre ørække adskilles derhos ved en mængde mindre oser og sund. G7”líTl“26S21t)l(Z6t Ved Grimenø har en dybde af 7 til S tagen paa mi(lten, hvor der ligger et rev, som under er tørt ved lavvande. Det kan passeres ved høivande baade og indtil henimod laVvan(le af mindre større og fod und- springtid af større Gl1tZ(3“)ljîj())’(Z())2 i Gulen er en trang, i gjennemsnit vel l km. bred fjord, der som en fortsættelse af den ovennævnte Vassø- osen gaar 5 km. øStover ind i landet og deler sig saa i tre grene: Nordgulj)“o1rde)z, som gaar nordover 4 km. og er indtil vel l„ km. bred; Ø8l?gltZ):]“OY7’(Z8)l fortsætter østover i 11ovedfjordens retning 7 à 8 km. Det sund, gjennem hvilket Østgulfjord staar i for- bindelse med Gulenfjorden er oVern1aa(le tra11gt, ligesom fjorden i det hele taget er meget smal, neppe nogetsteds over 3Ø4 km. Ei(lszffor(len gaar sydover ca. 10 km., ytterst er den sma1est, længere inde op til vel 1 km., men i det hele snarere under end over 1 km. bred. Vestlandets gamle hoVedthing, Gulath1i)Zg, har utvilsomt sit navn efter denne fjord, ved hvilken thingstedet laa. Navnet paa fjorden forekommer ikke i nominativfor1n i nogen gammel ki1de; man har det kun i formen G—z(la som genitiv og datiV. Dette leder til den slutning, at nominativen har lydt Gz(l1i; dermed