Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/306

Denne siden er ikke korrekturlest

GUI.EN HEHHE1). 301 Om det arbeide, der Skal til for at dyrke jorden i disse egne, taler Naumann i sin reise fra 1821 og 1822: «Evenvik kirke med præstegaarden ligger i en stille, ensom bugt, som er skilt fra fjorden af samme navn ved en stor, foran- liggende klippeø. Man ser neppe et træ eller en busk paa fjel- dene, og det til præstegaarden hørende dyrkede land med sine herlige enge og agre staar i en paafaldende modsætning til de omkringliggende klippemasser, i hvis steile gjel der kun sparsomt findes flader oversaaet med Stenblokke. Det er i sandhed et mesterstykke af en for landbruget interesseret vilje, der hverken skyr møie eller besvær, som man her ser for sig; men hvor overraskende end det hele ser ud med de afstikkende omgivelser, vilde man dog neppe ane, hvilke overordentlige anstrengelser og udgifter det fordrer at “omforme det gjenstridige, snart myrede, snart fjeldede 1and. Mange store stene maa sænkes ned, render graves og kanaler mures ti1, for først at faa den jord, paa hvil- ken de senere dyrkningsarbeider kan begynde, men derfor pranger ogsaa nu smilende marker mellem de mørke, unyttige fjelde som løn for den utrættelige arbeidsomhed og som bevis for den sand- hed, at menneskene kan trodse alt i naturen, naar deres foretag- somhed er besjælet af udholdenhed.» Der er lidt ny1and opryddet i de senere aar. Dyrkning af korn er aftaget lidt, medens dyrkning af pote- ter er ti1taget 1idt. Gammel ager er tildels udlagt til eng. Her er lidet dyrkningsland. Enkelte smaalapper hist og her kunde nok egne sig for opdyrkning, men disse ligger Spredt i herredet. Vaaraannen begynder almindelig omkring 15de april, hø- slaatten begynder almindelig i 1ste halvdel af juli, Skuren i 1ste halvdel eller omkring midten af september. Havn egangene er som oftest utilstrækkelige, tildels yderst tarve1ige, især i kystStrøget af herredet. Inde i fjordene Nordgul- Østgul— og EidSfjorden er tildels noget bedre havnegange og fjeld- beiter med stølsdrift. Udslaatter findes ogsaa her og benyttes noget, dog mindre i den senere tid paa grund af kostbar arbeids- hj ælp. — Kreaturho1d samt fjærkræ i Gulen herred 1ste januar 1891. Heste .......... l 1 9 Storfæ . . 8 645 Faar . . . 7 l 98 Gjeter . . 2270