Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/35

Denne siden er ikke korrekturlest


3O NORDRE BERGENHUS AMT. dalen paa østsiden, hvilken gaar op fra Fortunda1en. Bræens søndre og smalere del kaldes Svaidalsbræen, Som paa Vestsiden har en række botner i de mange sideda1e; paa bræens østside er kun en enkelt botn, nemlig Kvannebom, nordfor hvilken ogsaa ligger det eneste skjær eller nunatak, der findes paa Svaidals- bræen. Bræen fa-lder sydover af mod Bjørkenaase, længere syd ligger TZ(fS“en, 123O meter, og Jersegnaase, 948 meter høi. En del af skraaningen paa Harbarsbræens sydvestre rand kaldes Kvamzeskredk-alen; dennes høieste top er l601 meter høi. Mellem Fortundalens to sidedale kommer en ryg ind fra- Skiaaker. De to nordligste toppe paa denne ryg benævnes Tamdre- (lalski-rken, og mellem disse og den sydligSte, Krosbakkenaase, ligger en liden bræ. Fo“rtun(lalen gaar fra Lysterfjordens bund østover Eidsvatn til Fortun kirke, vender her mod nordøst og efterhaanden mere nordlig lige op under Krosbakkenaase, hvor den deler sig i to; af disse gaar den vestlige i mange krumninger op under Fortun- dalsbræen, medens den østlige gaar op over det ikke ubetydelige Ilvatn og saa ind i Skiaa-ker. Fjeldene i Fortunda-len falder fra begge sider fra betydelig høide steilt ned mod dalbunden Dalens nedre del er ganske godt bebygget, længere op kommer spa-rsommere sæterbebygning, og dalens øverste del er ubeboet. Landet mellem Lysterfjorde11 og Fortu11dalen i vest og Uttlada1en i øst hører til Sogns vildeste fjeldegne og indbefatter en del af —lot-amheim1en, hvilken tidligere er beskreve11 i bind I, pag. 46; den sydlige del er øst for Lysterfjorden mindre vild. Sydligst mellem Krokedalen og Feigum(la1en ligger Rivenaas(Z, 1368 meter; naar undtages Gl’l(Z)(§]Ï)‘(3Z(Z pa-a Aardal grændse er her ikke særlig fremtrædende toppe, men steile skraa-ninger mod begge de nævnte da-lfører. Paa den østre del af Rivenaase op mod Grubefje1d ligger en liden bræ. Paa skraa- 11inge11 mod Lysterfjorde11 er flere mindre toppe, mod fjorden er der bakker med flere gaarde og pladse, og forøvrigt er ogsaa gaarde spredt langs fjorden nordover. Kroke(Zalen, grændsedal mod Hafslo, gaar fra Lysterfjorden østover op mod Aardal grændse. I den nedre del er der et par gaarde med p1adse, høiere op er kun nogle spredte sætre. Dalen er trang med steile Vægge. Feigum(lalen gaar østlig op fra Feigum gaard ved Lyster- fjorden, bøier nordenom Grubefjeld nordover, gaar østenom Kupe- fjeld og taber sig Saa snart indenfor Aarda1 grændse. Denne dal er noget mere aaben end Krokedalen og har ikke saa steile si(ler.