Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/354

Denne siden er ikke korrekturlest

ASKVOLD HERRED. 349 side mod Eids— og Staangfjorden. Veste11— og nordenfor Molure11 ligger nogle mindre vande. Søndenfor Ringstaddalen ligger østligt JIælen og Lqfteim-s- aasen, 188 meter, med steilt fa-ld mod Strømme11 og eidet, der fra Strømmen fører over til Hellesæter. Vestenfor Hylleren og Eidsfjorde11 naar fjeldene til temmelig betydelig høide, som Fr‘ista(lflel(l, Blaajý“el(Z, Hjerteaasen og Smør- kletten; mellem disse er der trange dale og Skar. Sydligere er lave aaSer, tildels bevokset med løvskog. En del bebygning ligger der fra Rl11gSta(l og sydover og omkring Askvold kirke. Landet mellem Staa11gfjorden og Stavfjorden er høit land, som fra Tor()hei i Kinn strækker sig vestover mellem de to fjorde og ender i Stavenes. Mod syd, eller mod Staangfjorden, er steilt fa1d, men langs denne er der dog en gjennemsnitlig 3OO meter bred, dyrkbar Strandside, med flere gaarde og pladse. Nor(loVer er der længere Skraaning. Nordlig fra Færøen strækker sig en række mindre øer, holmer og skjær, der ender med Kviti)2gerne, en samling af skjær vestfor Vilnesfjorden. A He;itingeɔ”ne har Sit navn (leraf, at enkelte af gruppens Øer paa frastand fortoner sig hvide. I sydøst for disse og 3.ö km. i nordvest for Lammetun ligger den lille bergrige ø Aml(Zen1 med en gaard og høieste top 63 meter. De vestligste af denne række holmer er de klippefu1(le smaa- øer Gjeifa og Gjeitemgerne. Noget indenfor Kvitingerne i VilneSfjordenS munding er der nogle mindre øer, hvoraf Rauø, Raukalven og Kjøø er de største. V(erø, ca. l1 km. veStfor VilneSfjordens munding, er 5.ð km. lang fra sydøst mod nordvest og paa det bredeste 3 km. Dens kystStrækning er meget urege1mæsSig, og en mangfoldighed af sn1aabugter skjærer sig ind i den. Øen er i det hele lav, med flere mindre og nøgne fjeld- knauser, af hvilke I:løgeklet gaar op til 1(39 meter og Baa(leklet til 1l9 nnmen En del smaavande ligger spredt mellem bergknauSerne. Bebygningen er Værøgaardene og nogle pladSe paa øens østside. Den tyske geolog Nauma)m, som reiste her i landet i l821 og 1822, skiver om Værø: «Værø er høist mærkværdig, ikke Ved sin høide, men paa grund af fjeldeneS eventyrlige former; thi imellem mange lave fjelde, der ligner uldSække, rager op som en halvkugle den store