Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/367

Denne siden er ikke korrekturlest


862 NOR1)RE BERGENHUS A)1T. J—1sk, af skyld 6.53 mark, har 1 husmandsplads. Sam1et husdyrhol(l i 1891 Var: 2 heste, 24 Storfæ, 21 faar, l svin. Udsæd i 189O Var: 8 hl. havre, 0.4 hl. haVre til grønfoder, 13.2 hl. poteter, 1 kg. græsfrø. Til kjøkkenhaveVækster an- vendtes 1 ar. Frisia(l, af skyld 5.22 mark, har andel i en husmands- plads. Samlet husdyrho1d i 1891 Var: 2 heste, 24 Storfæ, 82 faar, 1 Svin og 5 høns. Udsæd i 189O Var: 6 hl. havre, O.2 hl. havre til grønfoder og 10 hl. poteter. Leitet en del af Fristad, af skyld 5.14 mark har andel i 2 huSmandSpladSe. Samlet huSdyrhold i 1891 Var: 2 heste, 19 storfæ, 28 faar, 1 svin, 10 høns. Udsæd i 1890 Var: 7.2 hl. havre og 7.6 hl. poteter. Til kjøkkenhavevækster anvendtes ().1 ar. Strø-mme)2, af skyld 5.45 mark. Samlet husdyrho1d i 1891 Var: 3 heste, 20 Storfæ, 24 faar. UdSæd i 1890 Var: 0.25 hl. byg, 5 hl. havre og 8.6 hl. poteter. Til kjøkkenhavevækster anvendtes Ve a-r. Strømmen, af Skyld 5.69 mark, med andel i 2 husmands- pla“dse. Samlet husdyrhold i 1891 Var: 1 hest l6 storfæ, 34 faar, l svin. Udsæd i 189O Var: 0.25 hl. byg, 4 hl. havre og 1O hl. poteter. Til kjøkkenhavevækster anvendtes O.6 ar. I Vilnes Sogn: VíZ)l(’—9, 2 dele tilsammen af skyld 6.27 111ark. Sam1et husdyr- hol(li 189l Var: 1 heSt, 11 Storfæ, 30 faar, l svin, 2 hØ11S. Udsæden i 189O Var: 5 hl. havre og 8 hl. poteter. Al(len, a-f skyld 9.93 mark, har 1 husma11dspladS. Samlef husdyrho1d i 1891 Var: 1 hest, 17 Storfæ, 138 faar og 2 svin. U(lsæ(l i 1890 Var: 8.6O hl. havre og 4 hl. poteter. Ma-trikulSkyld mellem 3 og 5 sky1(lmark har (i8 gaarde med en gjennemsnitsskyld af 3.67 ma-rk. l39 brug har matrikulskyld mellem I og 3 skyldmark og matrikulskyld under 1 Skyldmark har 34 brug. LandskabSma1er Anders MO)lS6)*l .c48k6Wl)OZ(Z var født 1834 i Askvold. Han opholdt sig afvekslende i Norge og ud1andet, oftest i DüSSeldorf, blandt hvis Skoles repræsentanter han indtager en betydelig plads Askevold gjengav især med forkjærlighed Vestlandets fjerde og bratte fjelde. Men det var som (lyremaler, han viste sit nøie kjendskab til hjemlige forhold, og hans landskaber er ofte en ramme om træk fra dyre1ivet; hans kjør, ka1ve og heste er hove(lfigurerne i bil1ederne. Han døde i 1900. -c-—— ...— —