Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/369

364 NORDRE BERG1—:NHUs AMT. mindre flade; underfladen er noget større og ikke fuldstændig af- slebet. Saadanne stene bares ved hjælp af en snor i beltet og benyttedes til at slaa ild paa. De er fra ældre jernalder. Det ene fund fra yngre jernalder bestaar af et ufu1dstændigt tveegget sverd, som har været nedlagt i sin skede i en grav- liaug paa Vilnes. Det andet bestaar af rester af et pragt- fuldt fund fra Fm“e. Man ved kuu, at sagerne fandtes under flad mark i et kammer med aske og ikke pa-a ét sted. Yderligere oplysninger kunde ikke erholdes. Foruden et stegespid, en jern- gryde med skaft, fragmenter af en grydehadde og nogle tøi- stumper, var der et irsk beslagstykke af rigt forgyldt bronee. Overfladen er desværre noget forvitret, men det mang1ende af- ornamenterne lader sig i det væsentlige komplettere. Paa under- siden er faStnittet et jernbaand, hvoraf nu kun halvdelen er til- stede, men som vistnok har baaret en naal, hvorved stykket kunde benyttes som spænde. Desuden indeholder fundet frag- 111enter af en pragtfuld, meget stor bøilespænde af bro11ce med fortinnet underside, fragmenter af et sølvbaand, rimeligvis af en armbøile, en hul bronceperle samt 21 glasperler, hvora-f 2 mosaik- per1er. Paa K—O)’—98ll)ld staar et 6—-8 a-1e11 høit stenkorS med spor af runer. Der er et sagn om, at Hellig Olav har dannet Korssund, som gaar mellem fastlandet paa den ene side og Luten med I“ammetun paa den anden. Sagnet er gjort efter folkevise11 om Hellig Olavs veddefart, hvilken vise er oprindelig norsk, men først optegnet i Danmark. Hvorledes Olav den hellige seilede igjennem ved Horne1en, saa han skilte Bremangerøen fra Marøen, er nævnt under beskrivelsen af Hornele11. Sagnet lyder saaledeS: St. Olav (l(l)2)l(?)’ Kor-sszm(l. St. Olav blev længe i Evenvik, hvor han lod prædike for sig; men hans broder Harald, der endnu var ung, kjedede Sig og reiste fra Olav nordefter. Medens Harald om Skiveneset gjen- nem Vi1nesfjorden stævnede til Sauesund, hørte St. Olav mange -og længe prædikener og stak saa i sjøen for at indhente bro- deren. IStedet for som andre at gjøre den lange omvei, holdt han lige paa land — fjeldet aabnede sig, og der, hvor der før var fast land, blev nu et Sund, som den dag idag kaldes Kors- sund. Sit navn fik sundet efter det 6 a1e11 høie stenkors, der siges opreist til minde om denne St. Olavs undergjerning.