Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/394

Denne siden er ikke korrekturlest


IN1)RE HOLMEDAL HEBBE1). 389 Km. Eike1andsvat11 . . . 0.5 F ossvatn ..... . 0.8 Vand ved Aarnesstø1 . . 0.1 Del af Gau1a . . . 1.1 Stordalsvatn ..... . 0.2 Ykslan(lsVatn ..... . 0.7 Vand syd for Ykslandsvatn . . 0.2 Vand ved Sveenestøl . . . . 0.2 AaSVatl1 ..... . 0.4 Nyksvatn ..... . 1.7 Øvrige 88 ferSkva11de. . . 2.8 Sam1et areal af ferskvand 36.2 I Gau1a er sjøørret og kjøe (ørret), ligeledes i Kvamselven. I de andre e1ve og i vandene er det udelukkende kjøe (ørret). Laksen gaar op i Gau1a helt op til Sandefossen. Der er gjort 1aksetrappe for den i ()sfossen nederst ved fjorden, og lige- saa er der mineret i RekevikfosSen og AlVære11fossen. Elven er 1eiet for 5000 kr. Der fiskes op til 300—-400 laks om aaret. De fleste fiskes paa en Strækning af 2000 meter under Osfossen. StoreVatn, Skilbreivatn og Langelandsvatn er rige paa ørret. Haukedalsvatn og ViksVatn er ret fiSkerige. Ky st. Mod Dal.Sy(jor(len“, der kommer ind i herredets vestlige del, har dette en kyststrækning paa 15 kn1. Denne fjord gaar fra Ytre Holmedal grændSe, hvor den har en bredde af 0.6 km., ind i dette herred østlig med omtrent samme bredde til Svesu)zd, hvor den indsnævres til kun 78 m. Indenfor dette sund udvider den sig igjen til et større bassin, hvoraf en arm gaar mod nord og kaldes Eidsviken og en mod sydøst og kaldes ()sboge)2. Dalsfjordens kyster er ikke meget Stei1e, naar undtages stykket fra Storviken til herredsgrændsen, hvor fjeldsiden gaar brat ned i fjorden. De sædvanlige ankerpladse er Kapsta(lbugte)2 og Ei(lsviken og for mindre fartøier ved GaulaS munding Ved ()se)Z. Dalsfjorden fryser sjelden ti1, da der paa grund af dens ringe bredde altid ved ebbe og flo(l er te1nme1ig sterk Strøm- sætning. v I Svesundet er især strømmen sterk, og den gaar i regelen altid udover med den vandmasse, som Gaula fører.