Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/410

JØLSTER I—IERRED. 405 Paa fjeldene er der multemyrer, der enkelte aar bærer noksaa meget; men multer sælges ikke. Af herredets 44 km.2 skog er 7 km.2 furuskog og 37 km.2 1øvskog. Af træer vokser i herredet: birk, or, furu, rogn, heg, selje, asP, hasse1, alm og ener. Andre træer er ikke vildtvoksende. Lidt ek skal dog findes i en enkelt gaards skog. Skogen er væksterlig. Birk og Or er skogdannende træer. Furuen forekommer skogdannende kun paa strækningen nedenfor Jølstervatn og grændsetrakten mod Førde herred samt paa gaar- den Heggeim langt oppe i Helgeim Sogn. Gran vokser kun, hvor den er p1antet, og først i de sidste l5 aar. Bygningstøn1mer kjøbes for den Største del. — Salg af brændeved er af nogen betydning. Middelpris i l895 var pr. meterfavn ved: kr. 12.00 for birk. Kun nogle yderst faa opsiddere har tømmer til eget bebov. De gaarde, som har Skog, er: Z)2sfeinstad, Eikaas, Støvr&ing, Støvringsdal, Gɔ“imsbø; hvilke har nok til eget brug og noget til Salg (furuskog). Dernæst Kvammen, LeirgrOvbakke, Heggeim Klakegg, Bolsæter, Grepstad. Lidt hasse1skog har nogle gaa-rde, som Skei, Viken, K3øs)zes og Ripe. I herredet er ikke fabriker eller industrie1 le anlæg. Der er et lidet sagbrug paa Insteinstad og et paa Eikaas. Ved udgangen af 1895 var her 4 personer, Som drev land- handel efter bevilling eller handelsbrev. De vigtigste 11andelssteder var: Hegrenes i Aalhus sogn og Skei i Helgeim Sogn. Der er to indskrænkede rettigheder til udskjænkning af ø l. Postaabnerier i herredet er: Helgeim, Veiteberg, Dve)“sdalen, Vassenden i Jølster, .4alh“e(s. Bebygning. Jølsterdalen er især paa den nordre side temmelig tæt bebygget med gaarde og pladse, særlig strøgene om kirkerne. Den søndre dalside, dalen, hvori Skredevatn ligger, samt Starda1en har ogsaa endel bebygning, men mindre tæt. Ved Kjøsnesfjordens bredder er kun 6 gaarde og nogle p1adse. Sætrenes antal er temmelig stort. De ligger paa fjeldsiderne, men for11em1ig i de paa begge sider af hoveddalen opgaaende dalfører.